Bekendtgørelse nr. 660 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om bygningskonstruktøruddannelsen

Bekendtgørelse om bygningskonstruktøruddannelsen

Dokumentdato: 24. jul. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Uddannelsen

§ 1.§-link ↗

Bygningskonstruktøruddannelsen varer 2 år som heltidsuddannelse og består af 4 trin på hver 6 måneder. Trin 1 og 2 er fælles for alle studerende. Trin 3 og 4 er et af specialerne byggeteknik eller anlægsteknik efter den studerendes valg. I specialet indgår et projekt i et valgfrit emne og et afslutningsprojekt. Uddannelsens vejledende lektionstal er 2760.

§ 2.§-link ↗

Ved afslutningen af uddannelsen til bygningskonstruktør skal den studerende kunne gennemføre specielt den tekniske projektering af bygninger selvstændigt og i samarbejde med andre projekterende og producerende.

Stk. 2. Studerende med byggeteknik som speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne planlægge og styre gennemførelsen af byggeprojekter og kunne planlægge og forestå bygningsdrift og vedligeholdelse.

Stk. 3. Studerende med anlægsteknik som speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne planlægge og styre gennemførelsen af anlægsopgaver.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen indeholder fagområderne: 1) Husbygning med emner inden for bygningsprojektering. 2) Bygge- og anlægsteknik med emner inden for konstruktion, installation og materialer. 3) Kommunikation med emner inden for formidling. 4) Planlægning med emner inden for planlægnings- og styringsmetoder, kalkulation, økonomi og byggejura. 5) Byggeteknik med emner inden for bygningskonstruktion, bygningsinstallationer og materialer. 6) Anlægsteknik med emner inden for anlægsproduktion, opmåling og interimskonstruktioner. 7) Valgfag.

§ 4.§-link ↗

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen eller dele af den som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan uddannelsens varighed højst udstrækkes til 4 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 6 år. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2. Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Kapitel 2 · Adgangsbetingelser og specialevalg

§ 5.§-link ↗

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført uddannelsen til byggetekniker eller har tilsvarende kvalifikationer.

§ 6.§-link ↗

Regler om ansøgningsfrister, optagelse, specialevalg m.v. er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau. Alle uddannelsens optagelsespladser er i kvote II.

Kapitel 3 · Undervisningen

§ 7.§-link ↗

Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau og deres fordeling på uddannelsestrin er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2. Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer 1) sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller 2) sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Kapitel 4 · Eksamen

§ 8.§-link ↗

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.

§ 9.§-link ↗

I eksamen indgår følgende karakterer: 1) Analyse og dimensionering. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan funktionsafklare og proportionere konstruktioner og installationer. 2) Projektering. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan sammenfatte kravene til et byggeprojekt, analysere kravene, udarbejde forslag til projektets løsning på grundlag af viden fra uddannelsens emneområder og sammensætte et relevant projektmateriale. 3) Planlægning. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan planlægge og styre ressourceforbruget i projekteringsfasen og udarbejde tidsplaner. 4) Valgfrit emne. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gennemføre et projekt, som giver et videregående kendskab til et afgrænset emne. 5) Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre og udarbejde de nødvendige dokumentationer. 6) Dokumentation og formidling. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan udføre den for projektets gennemførelse nødvendige dokumentation, kommunikere skriftligt, forelægge projektet mundtligt og argumentere for trufne beslutninger.

§ 10.§-link ↗

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 6 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 36. Desuden kræves, at eksamenskaraktererne i afslutningsprojektet og i valgfrit emne er mindst 6.

Kapitel 5 · Forsøg og dispensation

§ 11.§-link ↗

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Kapitel 6 · Klageadgang

§ 12.§-link ↗

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 7 · Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 13.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992 og har virkning fra skoleåret 1992/93.

Stk. 2. For de studerende, der har påbegyndt uddannelsen før skoleåret 1992/93 og følger uddannelsens normale forløb, finder de hidtil gældende regler om uddannelsen dog fortsat anvendelse indtil vintereksamen 1993/94, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Skolen kan udbyde specialet anlægsteknik til studerende, der har gennemført trin 1 og 2 efter de hidtil gældende regler.