§ 1.§-link ↗
Levnedsmiddelteknikeruddannelsen varer 2 1/2 år som heltidsuddannelse og består af en skoledel med 3 trin på hver 6 måneder og et års lønnet praktik i en erhvervsvirksomhed. Praktikken gennemføres efter uddannelsens trin 2. I praktikperioden giver skolen fjernundervisning. I trin 3 indgår et afslutningsprojekt. Uddannelsens vejledende lektionstal er 2100, heraf 140 som fjernundervisning.
Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan fastsætte antallet af uddannelsespladser i skoleundervisningen.
§ 2.§-link ↗
Ved afslutningen af uddannelsen til levnedsmiddeltekniker skal den studerende selvstændigt kunne 1) varetage arbejdsopgaver inden for produktionsteknik, tilpasning og udvikling af produkter og processer og kvalitetsstyring, 2) medvirke ved rådgivning om marketing, salgs- og indkøbsfunktioner inden for levnedsmiddelområdet og tilknyttede områder, 3) deltage i omstillingsprocesser i forbindelse med fremtidig udvikling inden for levnedsmiddelbranchen og 4) formidle information og virke koordinerende i virksomheden.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsens skoledel indeholder fagområderne: 1) Produktionsteknik med emner inden for råvarer, teknologi, ernæring, hygiejne og lovgivning. 2) Tilpasning og udvikling af produkter og processer med emner inden for produktudvikling og procesoptimering. 3) Kvalitetsstyring med emner inden for kvalitetsstyringssystemer, kvalitetskontrol og dokumentation. 4) Virksomhedsforhold med emner inden for økonomi, organisation og miljø. 5) Valgfag.
Stk. 2. Praktik gennemføres på grundlag af en aftale mellem den studerende og en arbejdsgiver. Praktik gennemføres i erhvervsvirksomheder med industriel levnedsmiddelproduktion eller -udvikling.
Stk. 3. Målene for praktikken er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1. Teknikerudvalget kan fastsætte vejledende retningslinier for praktikkens indhold. Teknikerudvalget sørger for, at vejledningen er tilgængelig for virksomheder, studerende og skoler. Skolen afgør, om og i hvilket omfang den studerendes beskæftigelse kan godkendes som praktik i uddannelsen. Afgørelsen træffes efter skriftlig erklæring fra virksomheden og den studerende om beskæftigelsens indhold og varighed.
§ 4.§-link ↗
Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde hele skoledelen og fjernundervisningen eller dele heraf som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan uddannelsens varighed højst udstrækkes til 6 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået og praktikken gennemført inden for 10 år. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.
Stk. 2. Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.
§ 5.§-link ↗
Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har 1) gennemført en erhvervsuddannelse med et speciale, der giver fagligt grundlag for at gennemføre levnedsmiddelteknikeruddannelsen, 2) gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form af erhvervsmæssig beskæftigelse eller tekniker- og ingeniørforkursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller 3) et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1 eller 2.
Stk. 2. Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med matematik og dansk på tx-niveau og engelsk på grundfagsniveau.
§ 6.§-link ↗
Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelsen efter § 5, har adgang, når de har 1) gennemført teknikfaget procesteknik på niveau A fra uddannelsen til højere teknisk eksamen eller har tilsvarende fagligt niveau, 2) gennemført et års relevant erhvervsmæssig beskæftigelse og 3) har almene kundskaber på tx-niveau i matematik og dansk og på grundfagsniveau i engelsk.
§ 7.§-link ↗
Regler om ansøgningsfrister, optagelse m.v. er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.
§ 8.§-link ↗
Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau, og deres fordeling på uddannelsestrin og fjernundervisning er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.
Stk. 2. Ca. 15 pct. af uddannelsens skoledel er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer 1) sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller 2) sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.
§ 9.§-link ↗
Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.
§ 10.§-link ↗
I eksamen indgår følgende karakterer: 1) Kvalitetsstyring. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan vælge kvalitetsstyringsaktiviteter og anvende kvalitetsstyring i forbindelse med produktion og udvikling. Desuden udtrykker karakteren, i hvilken grad den studerende kan gennemføre kemisk, fysisk, mikrobiologisk og organoleptisk bedømmelse af produkter og processer og vurdere resultaterne i relation til virksomhedens kvalitetsmålsætning og lovgivningsmæssige krav. 2) Procesteknologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver inden for levnedsmiddelproduktion med valg, indkøring og anvendelse af procesudstyr, herunder måle-, regulerings- og kalibreringsudstyr, og foranledige vedligeholdelse af udstyret. Desuden udtrykker karakteren, i hvilken grad den studerende har kendskab til procesteknik, herunder processtyring, procesoptimering og udvikling. 3) Levnedsmiddelteknologi 1. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan demonstrere løsning af konkrete produktionsopgaver i forbindelse med industriel fremstilling af levnedsmidler, herunder vurdering af råvarer og færdigvarers kvalitet og holdbarhed, anvendelse af forarbejdningsprocesser og konserveringsmetoder, og inddrage lovgivningsmæssige og sundhedsmæssige aspekter. 4) Levnedsmiddelteknologi 2. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan demonstrere løsning af konkrete tilpasnings- og udviklingsopgaver i forbindelse med industriel fremstilling af levnedsmidler, herunder valg af råvarer, hjælpestoffer og tilsætningsstoffer, valg af forarbejdningsproces, konserveringsmetode og emballage. Desuden udtrykker karakteren, i hvilken grad den studerende kan vurdere færdigvarens kvalitet og holdbarhed, og inddrage lovgivnings-, sundheds- og markedsmæssige aspekter. 5) Virksomhedsforhold. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende med udgangspunkt i en given virksomhed kan inddrage og behandle produktionstekniske, kvalitetsstyringsmæssige, teknologiske, organisatoriske, økonomiske og lovgivningsmæssige aspekter ved løsning af opgaver vedrørende produktion og udvikling inden for levnedsmiddelområdet. 6) Dokumentation og kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan kommunikere mundtligt og skriftligt i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdsfunktioner og arbejdsinstruktioner, rapportere om udviklingsarbejde, produktions- og procesforløb. Desuden udtrykker karakteren, i hvilken grad den studerende kan indsamle og anvende data og informationer fra virksomheden (produktion og laboratorium), informationscentre, databaser m.v. til dokumentationsformål, og anvende fremmedsprogede instruktioner og manualer og udenlandske artikler. 7) Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende de erhvervede kvalifikationer og ved løsning af opgaver kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre.
§ 11.§-link ↗
Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 7 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 42. Desuden kræves, at eksamenskarakteren for afslutningsprojektet er mindst 6.
§ 12.§-link ↗
Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.
Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.
§ 13.§-link ↗
Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Stk. 2. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 14.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 199 af 10 april 1987 om uddannelse af levnedsmiddelteknikere ophæves, og retningslinier af 24. april 1972 vedrørende praktikperioden for levnedsmiddelteknikere V 244 bortfalder.
Stk. 3. Tilladelse af 1979 til som forsøg at gennemføre levnedsmiddelassistentuddannelsen og levnedsmiddelteknikeruddannelsen som et samlet forløb bortfalder. Studerende, der har begyndt dette uddannelsesforløb, kan dog færdiggøre forløbet med forsøgsuddannelsens indhold, prøver m.v. senest ved sommereksamen 1993.