Bekendtgørelse nr. 655 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om tekstil- og beklædningsteknikeruddannelsen

Bekendtgørelse om tekstil- og beklædningsteknikeruddannelsen

Dokumentdato: 24. jul. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Uddannelsen

§ 1.§-link ↗

Tekstil- og beklædningsteknikeruddannelsen varer 1 1/2 år som heltidsuddannelse og består af 3 trin på hver 6 måneder. Ved uddannelsens begyndelse vælger de studerende et af specialerne konfektion, trikotage, tekstil eller farveri. I specialet indgår et afslutningsprojekt. Uddannelsens vejledende lektionstal er 1890.

§ 2.§-link ↗

Ved afslutningen af uddannelsen til tekstil- og beklædningstekniker skal den studerende 1) inden for det valgte speciale have kvalifikationer på et videregående teknisk niveau og skal ved opgaveløsninger kunne anvende tidssvarende teknologier, metoder og økonomiske parametre, 2) kunne udarbejde den nødvendige dokumentation og som forbindelsesled mellem virksomhedens forskellige afdelinger skriftligt og mundtligt kunne udføre en koordinerende og informationsformidlende funktion, 3) kunne anvende relevante og gældende normer, standarder og litteratur på dansk og fremmedsprog, 4) kunne arbejde med enkeltstående opgaver og projekter, individuelt og i grupper, og 5) kunne anvende samarbejds- og ledelsesteknikker.

Stk. 2. Studerende med konfektion, trikotage, tekstil eller farveri som speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne løse produktudviklingsopgaver, opgaver i de til specialet hørende teknikker, og udføre driftsfunktioner i store og mindre virksomheder i tekstil- og beklædningsindustrien inden for områderne produktionsteknik, produktionsstyring og kvalitetsteknik.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen indeholder: 1) Alment fagområde med emner inden for edb-anvendelse, fremmedsprog og miljø. 2) Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde med emner inden for kommunikation, kvalitetsstyring, ledelse, logistik, metodestyring, organisation, produktionsstyring og økonomi. 3) Teknologisk fagområde med emner inden for materialekendskab, konstruktion, produktionsteknologi (maskine, proces og teknik), produktudvikling og varekendskab/-prøvning. 4) Valgfag.

§ 4.§-link ↗

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen eller dele af den som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan uddannelsens varighed højst udstrækkes til 4 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 6 år. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2. Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Kapitel 2 · Adgangsbetingelser og specialevalg

§ 5.§-link ↗

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har 1) gennemført en erhvervsuddannelse som beklædningshåndværker, 2) gennemført en erhvervsuddannelse som beklædnings-, farveri-, strikke- eller tekstiloperatør suppleret med et relevant tekniker- og ingeniørforkursus af normalt 5 måneders varighed, 3) gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form af erhvervsmæssig beskæftigelse eller tekniker- og ingeniørforkursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller 4) et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1, 2 eller 3.

Stk. 2. Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med dansk, matematik og enten engelsk eller tysk på tx-niveau.

§ 6.§-link ↗

Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelsen efter § 5, har adgang, når de har 1) gennemført et teknikfag på niveau A fra uddannelsen til højere teknisk eksamen eller har tilsvarende fagligt niveau, 2) gennemført et års relevant erhvervsmæssig beskæftigelse og 3) har almene kundskaber på tx-niveau i dansk, matematik og enten engelsk eller tysk.

§ 7.§-link ↗

Regler om ansøgningsfrister, optagelse og specialevalg er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Kapitel 3 · Undervisningen

§ 8.§-link ↗

Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau, og deres fordeling på uddannelsestrin er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2. Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer 1) sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller 2) sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Kapitel 4 · Eksamen

§ 9.§-link ↗

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.

§ 10.§-link ↗

I eksamen indgår følgende karakterer: 1) Fremmedsprog. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan bearbejde relevant tysk/engelsk faglitteratur. 2) Konstruktionsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan arbejde med de til det valgte speciale hørende konstruktioner/recepter og anvende højteknologisk udstyr i forbindelse med udviklingsopgaver. 3) Teknisk kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for tekniske problemstillinger i rapportform med tilhørende nødvendige skitser/tegninger og kombinere produktionstekniske, produkttekniske og eksterne aspekter til helhedsløsninger i forbindelse med konkrete opgaver. 4) Driftsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan kommunikere inden for virksomheden og med omverdenen, løse opgaver ved samarbejde i grupper, løse opgaver især inden for det valgte speciale i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af virksomhedens produktion, gøre rede for, hvordan driftsøkonomien i en virksomhed påvirkes af forskellige faktorer i processen, kombinere viden fra elementerne i det drifts- og virksomhedstekniske fagområde og udarbejde skriftlige løsninger med datamæssig sammenhæng. 5) Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende de erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre, og kan udarbejde de nødvendige dokumentationer. 6) Specialet. 1 karakter, der er særlig for specialet, jf. stk. 2.

Stk. 2. I specialet gives 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver inden for produkt- og procesudvikling, teknologi, automatisering og det valgte speciales materialelære og varekendskab/-prøvning, ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende, hensigtsmæssige, funktionsrigtige og økonomisk optimale løsninger for enkle produkter, blandt andet ved hjælp af informationsteknologi, og 1) i specialet konfektionsteknik kan foretage enkle konstruktionsmæssige tilpasninger på modeller, enten af hensyn til anvendelse af ny teknologi eller til indpasning af nye produkter, eller 2) i specialet trikotageteknik kan foretage opsæt af nye mønstre/tilpasninger af mønstre enten af hensyn til anvendelse af ny teknologi eller til indpasning af nye produkter, eller 3) i specialet tekstilteknik kan foretage mønsteropsætning/tilpasninger til forskellige varetyper enten til anvendelse af ny teknologi eller til indkøring af nye produkter, eller 4) i specialet farveriteknik kan foretage ændringer i receptermæssige tilpasninger enten af hensyn til anvendelse af ny teknologi eller til nye krav til produkter.

§ 11.§-link ↗

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 6 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 36. Desuden kræves, at eksamenskaraktererne i konstruktionsteknik, driftsteknik og afslutningsprojekt er mindst 6.

Kapitel 5 · Forsøg og dispensation

§ 12.§-link ↗

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Kapitel 6 · Klageadgang

§ 13.§-link ↗

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 7 · Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 14.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992 og har virkning fra skoleåret 1992/93.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 197 af 10. april 1987 om uddannelse af konfektionsassistenter ophæves.

Stk. 3. Tilladelse til at gennemføre uddannelse til farveriassistent, uddannelse til tekstilassistent og uddannelse til trikotageassistent bortfalder.

Stk. 4. Skolen kan indtil den 1. februar 1995 optage studerende, der inden den 1. august 1992 har tilrettelagt deres erhvervsuddannelse i overensstemmelse med de hidtil gældende optagelseskrav. Det er dog en betingelse, at skolen tilrettelægger uddannelsen under særligt hensyn til de studerendes forudsætninger.