§ 1.§-link ↗
Fra 8. november 1990 kan fysiske personer, der er statsborgere i, eller som har bopæl i et af de i bilag 1 nævnte lande eller territorier, og juridiske personer, som har en regulær industri- eller erhvervsvirksomhed på et af de i bilag 1 nævnte landes eller territoriers område, uanset betingelserne i lovens § 4, stk. 1, erhverve eneret i overensstemmelse med lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).
§ 2.§-link ↗
Fra 8. november 1990 til 31. december 1992 kan fysiske personer, der er statsborgere i, eller som har bopæl i et af de i bilag 2 nævnte lande eller territorier, uanset betingelserne i lovens § 4, stk. 1, erhverve eneret i overensstemmelse med den i § 1 nævnte lov.
§ 3.§-link ↗
Fra 8. november 1990 til 31. december 1992 kan juridiske personer, som har en regulær industri- eller erhvervsvirksomhed i Amerikas Forenede Stater eller i Schweiz, uanset betingelserne i lovens § 4, stk. 1, erhverve eneret i overensstemmelse med den i § 1 nævnte lov.
Stk. 2. Fra 12. december 1991 til 31. december 1992 finder stk. 1 tilsvarende anvendelse på juridiske personer, som har en regulær industri- eller erhvervsvirksomhed i Finland.
§ 4.§-link ↗
Enhver eneret erhvervet i henhold til §§ 2 og 3 gælder i det tidsrum, der er fastsat i lovens § 5, stk. 3.
§ 5.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 105 af 21. februar 1991.