Bekendtgørelse nr. 547 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinier

Bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinier

Dokumentdato: 22. jun. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Strandbeskyttelseslinien

§ 1.§-link ↗

Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, gælder ikke for: 1) diger, høfder, bølgebrydere og andre foranstaltninger, der udføres som led i en kystbeskyttelse af flere ejendomme langs kysten, og hvortil der på forhånd er meddelt tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse, 2) udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel med henblik på foranstaltninger efter nr. 1, og 3) sådanne mindre bade- og bådebroer, der er omfattet af § 2 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981.

Stk. 2. Etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger og af mindre bade- og bådebroer må ikke forhindre eller vanskeliggøre offentlighedens adgang til naturen, jf. naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3. Skovbyggelinien

§ 2.§-link ↗

Før der træffes afgørelse om dispensation fra bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, vedrørende skovbyggelinien i landzone, skal amtsrådet give den pågældende skovejer lejlighed til at udtale sig om det ansøgte. Tilsvarende gælder for kommunalbestyrelsen i sager vedrørende skovbyggelinien i byzone- og sommerhusområder, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk.4. Fortidsmindebeskyttelseslinien

§ 3.§-link ↗

Før der træffes afgørelse om dispensation fra bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1 vedrørende fortidsmindebeskyttelseslinien, skal amtsrådet indhente Skov- og Naturstyrelsens udtalelse, når ansøgningen vedrører: 1) råstofindvinding, 2) skovrejsning, 3) anlæg af veje og stier, 4) byggeri, der ikke ligger i tilknytning til eksisterende byggeri i beskyttelseszonen, 5) ændringer i tilstanden, der indebærer gravearbejde inden for en afstand af 15 meter fra det i naturfredningslovens § 13 nævnte areal, og 6) ændringer i tilstanden omkring fortidsminder, hvortil der er offentlig adgang, når Skov- og Naturstyrelsen har givet amtsrådet meddelelse om, at høring ønskes.

Kapitel 2 · Forudgående orientering m.v.

§ 4.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen kan først træffe afgørelse om dispensation fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1 og § 17, stk. 1efter at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til: 1) naboerne til den omhandlede ejendom og andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen, og 2) de foreninger eller lignende med lokalt tilhørsforhold, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive orienteret om ansøgninger.

Stk. 2. Orienteringen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at bemærkninger skal fremsendes til kommunalbestyrelsen inden 2 uger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk.1 gælder ikke, hvor forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1 og 2 nævnte personer og foreninger m.v.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal give skriftlig underretning om afgørelsen til dem, der rettidigt har fremsat bemærkninger efter at være orienteret i henhold til stk. 1. Underretning

§ 5.§-link ↗

Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelsen, skal foretage skriftlig underretning om afgørelser vedrørende naturbeskyttelseslovens §§ 15-19 til følgende klageberettigede: 1) adressaten for afgørelsen, 2) kommunalbestyrelsen, 3) Skov- og Naturstyrelsen i sager, der ikke anses for at være af underordnet betydning, 4) offentlige myndigheder, der må antages at have interesse i afgørelsen, 5) Danmarks Naturfredningsforening og 6) lokale foreninger og lignende, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, og som har anmodet om underretning.

Stk. 2. Amtsrådets, henholdsvis kommunalbestyrelsens, underretning om dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 15-19, skal indeholde oplysning om, at dispensationer ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 3.

Stk. 3. Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelsen, giver den, som har fået en tilladelse, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 3. Offentliggørelse af afgørelser om dispensation

§ 6.§-link ↗

Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelsen, skal offentliggøre dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 15-19, hvis afgørelserne anses for om være af større betydning eller af almindelig offentlig interesse.

Stk. 2. Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse i stedlige blade efter amtsrådets eller kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Bekendtgørelsen efter stk. 2 skal indeholde oplysning om: 1) hovedindholdet af afgørelsen, 2) hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen, 3) det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og 4) klageadgangen.

Stk. 4. Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelsen, skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse. Offentliggørelse af miljøministerens afgørelser om ophævelse af bygge- og beskyttelseslinier

§ 7.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de afgørelser, som Skov- og Naturstyrelsen træffer i henhold til naturbeskyttelseslovens § 69,stk.1 vedrørende ændring eller ophævelse af bygge- og beskyttelseslinierne i lovens §§ 15 - 18.

Stk. 2. Offentliggørelse finder sted i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsens § 6, stk. 2 og stk. 3, pkt. 1-2.

Kapitel 3 · Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves: 1) bekendtgørelse nr. 549 af 16. november 1983 om undtagelse af visse mindre bade- og bådebroer fra strandbeskyttelsesliniebestemmelsen i naturfredningslovens § 46, og 2) bekendtgørelse nr. 518 af 18. august 1988 om undtagelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger fra strandbeskyttelsesliniebestemmelsen i naturfredningslovens § 46.