§ 1.§-link ↗
Bestemmelsen i naturfredningslovens § 46, stk. 1, om forbud mod opførelse af visse anlæg inden for strandbeskyttelseslinien gælder ikke for de mindre bade- og bådebroer, der omhandles i ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981, § 2.
§ 2.§-link ↗
Denne bekendtgørelse medfører ikke ændring i naturfredningslovens § 54, stk. 5, hvorefter der af hensyn til almenhedens færdsel på stranden ved anlæg af bade- og bådebroer skal holdes en passage åben bag om, over eller gennem disse.
§ 3.§-link ↗
Sager om etablering af de i denne bekendtgørelse omhandlede mindre bade- og bådebroer, som fredningsnævnet/ overfredningsnævnet ikke har færdigbehandlet før bekendtgørelsens ikrafttræden, bortfalder.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1984.