§ 1.§-link ↗
Afgiftspligten omfatter de råstoffer, der er omfattet af råstofloven.
§ 2.§-link ↗
Afgiften udgør 5 kr. pr. m3 af råstoffet.
§ 3.§-link ↗
Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter de i bilag 1 anførte omregningsfaktorer.Mængden nedrundes til nærmeste hele m3. Dækningsafgift
§ 4.§-link ↗
Ved erhvervsmæssig indførsel af de i bilag 2 anførte varer, som ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder et eller flere afgiftspligtige råstoffer, betales en dækningsafgift efter de i samme bilag anførte omregningsfaktorer.
Stk. 2. Såfremt en importør kan dokumentere, at der til fremstilling af indførte varer omfattet af stk. 1 er anvendt en væsentligt mindre mængde afgiftspligtige råstoffer end svarende til omregningsfaktorerne i bilag 2, beregnes afgiften efter den dokumenterede mængde.
Stk. 3. Den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2 nedrundes til nærmeste hele m3.
§ 5.§-link ↗
Ved erhvervsmæssig udførsel af de i § 4, stk. 1, nævnte varer, der er fremstillet her i landet, og som indeholder et eller flere afgiftspligtige råstoffer, godtgøres afgiften af den mængde afgiftspligtige råstoffer, der er anvendt til fremstilling af varerne.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte mængde anvendte afgiftspligtige råstoffer omregnes til m3 efter omregningsfaktorerne i bilag 1.
Stk. 3. Den anvendte mængde afgiftspligtige råstoffer skal dokumenteres ved en erklæring fra fabrikanten.
Stk. 4. Ved erhvervsmæssig udførsel af varer, der er afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1 eller 2, godtgøres den dækningsafgift, der er betalt i forbindelse med indførslen. Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse
§ 6.§-link ↗
Afgørelser om afgiftsfritagelse efter lovens § 6 og afgiftsgodtgørelse efter lovens § 7, stk. 1, træffes af Skov- og Naturstyrelsen.
§ 7.§-link ↗
Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter § 6 kan påklages til miljøministeren. Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser.
§ 8.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige oplysninger til brug for beregningen af afgiften. Bestemmelserne i lovens § 33, stk. 4, og § 34 finder tilsvarende anvendelse.
§ 9.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 876 af 20. december 1989 om afgift af råstoffer. Bekendtgørelsens § 6 finder dog fortsat anvendelse ved indvinding af råstoffer, der hidtil har været fritaget for afgift efter § 6, forudsat at projektet er igangsat før denne bekendtgørelses ikrafttræden.