Bekendtgørelse nr. 414 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand

Dokumentdato: 20. maj 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder ved fiskeri på dansk fiskeriterritorium og fiskeri med dansk indregistreret fiskerfartøj uden for dette område.

§ 2.§-link ↗

Fisk og krebsdyr samt dele heraf, der ikke opfylder de i denne bekendtgørelse nævnte mindstemål, må ikke beholdes om bord, omlades, landes, opbevares, transporteres, sælges eller udbydes til salg, men skal straks genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.

Stk. 2. Kunstigt opdrættede fisk og krebsdyr, der opfiskes i akvakulturanlæg, er undtaget fra mindstemålsbestemmelserne.

Stk. 3. Bestemmelserne i bekendtgørelsen gælder ikke fisk og krebsdyr, der fanges til godkendt udsætning, omplantning eller i forbindelse med godkendte videnskabelige undersøgelser.

§ 3.§-link ↗

For nedenstående fiskearter fastsættes følgende mindstemål, regnet fra snudespids til halefinnens spids (totallængde): Cm Torsk Nordsøen, Skagerrak .................... 40 Kattegat, Østersøen og ................. bælterne ............................... 35 (Underområde 22-32) Kuller Nordsøen ............................... 35 Skagerrak, Kattegat .................... 32 Østersøen og Bælterne .................. 35 (Underområde 22-32) Mørksej .......................................... 40 Kulmule .......................................... 40 Rødspætte ........................................ 27 Rødtunge ......................................... 26 Søtunge .......................................... 24,5 Pighvar .......................................... 30 Slethvar ......................................... 30 Ising ............................................ 25 Skrubbe .......................................... 25,5 Gulål fra Limfjorden ......................... 38 fra øvrige farvande .................... 35,5 Laks ............................................. 60 Havørred ......................................... 40 Helt fra Ringkøbing Fjord ................... 34 fra øvrige farvande .................... 36 Snæbel ........................................... 34 Gedde ............................................ 60 Aborre bortset fra Ringkøbing og Stadil fjorde 20

Stk. 2. Uanset det i stk. 1 nævnte mindstemål for gulål fastsættes for Ringkøbing, Nissum og Stadil fjorde et mindstemål på 29,5 cm, såfremt fisken efter landingen udelukkende forsendes direkte til eksport eller anvendes til forbrug i de til fjorden tilstødende kommuner.

Stk. 3. Såfremt der på en fangstrejse eller fiskeri i øvrigt fiskes en af de i stk. 1 og 2 nævnte arter i et andet farvand med højere mindstemål, skal dette overholdes for den samlede fangstmængde.

§ 4.§-link ↗

For nedennævnte krebsdyrarter fastsættes følgende mindstemål: Cm Hummer, Østersøen, Bælterne og Øresund, fuld længde ............................. 21 Jomfruhummer, fuld længde ........................ 13 Jomfruhummerhaler ................................ 7,2

Stk. 2. Størrelsen af hummer og jomfruhummer angives ved totallængden målt fra spidsen af pandetornen til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten.

Stk. 3. Længden på jomfruhummerhaler måles fra forkanten af første haleled til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten. Når halen måles, skal den ligge fladt, og leddene må ikke strækkes.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse af § 2, stk. 1, jf. § 3 og § 4, straffes med bøde.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juni 1992, og samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 212 af 2. marts 1990.

Stk. 2. Som bilag til bekendtgørelsen er til orientering trykt et skema indeholdende gældende mindstemål fastsat i henhold til denne bekendtgørelse, og Rådets Forordning (EØF) nr. 3094/86 af 7. oktober 1986 om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne.