Bekendtgørelse nr. 212 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand

Dokumentdato: 2. mar. 1990Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder ved fiskeri på dansk fiskeriterritorium og fiskeri med dansk indregistreret fiskerfartøj uden for dette område.

§ 2.§-link ↗

Fisk og krebsdyr samt dele heraf, der ikke opfylder de i denne bekendtgørelse nævnte mindstemål, må ikke beholdes om bord, omlades, landes, opbevares, transporteres, sælges eller udbydes til salg, men skal straks genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.

Stk. 2. Kunstigt opdrættede fisk og krebsdyr der opfiskes i akvakulturanlæg, er undtaget fra mindstemålsbestemmelserne.

Stk. 3. Bestemmelserne i bekendtgørelsen gælder ikke fisk og krebsdyr der fanges til udsætning, omplantning eller i forbindelse med godkendte videnskabelige undersøgelser.

§ 3.§-link ↗

For nedenstående fiskearter fastsættes følgende mindstemål, regnet fra snudespids til halefinnens spids (totallængde): ---------------------------------------------------------- cm Torsk Nordsøen, Skagerrak 40 Kattegat, Østersøen, (underområde 22-32) 35 Kuller Nordsøen 35 Skagerrak, Kattegat 32 Østersøen og Bælterne (underområde 22-32) 35 Mørksej 40 Kulmule 40 Rødspætte 27 Rødtunge 26 Søtunge 24,5 Pighvar 30 Slethvar 30 Ising 25 Skrubbe 25,5 Gulål fra Limfjorden 38 fra øvrige farvande 35,5 Laks 60 Havørred 40 Helt fra Ringkøbing Fjord 34 fra øvrige farvande 36 Snæbel 34 Gedde 50 ----------------------------------------------------------

Stk. 2. Uanset det i stk. 1 nævnte mindstemål for gulål, fastsættes for Ringkøbing, Nissum og Stadil fjorde et mindstemål på 29,5 cm, såfremt fisken efter landingen udelukkende forsendes direkte til eksport eller anvendes til forbrug i de til fjorden tilstødende kommuner.

Stk. 3. Såfremt der på en fangstrejse eller fiskeri i øvrigt fiskes en af de i stk. 1 og 2 nævnte arter i et andet farvand med højere mindstemål, skal dette overholdes for den samlede fangstmængde.

§ 4.§-link ↗

For nedennævnte krebsdyrarter fastsættes følgende mindstemål: -------------------------------------- cm Hummer, fuld længde 21 Jomfruhummer, fuld længde 13 Jomfruhummerhaler 7,2 -----------------------------------

Stk. 2. Størrelsen af hummer og jomfruhummer angives ved totallængden målt fra spidsen af pandetornen til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten.

Stk. 3. Længden på jomfruhummerhaler måles fra forkanten af første haleled til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten. Når halen måles, skal den ligge fladt, og leddene må ikke strækkes.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse af § 2, stk. 1, jf. § 3 og § 4 straffes med bøde.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 1990 og samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 464 af 27. juni 1989.

Stk. 2. Som bilag til bekendtgørelsen er trykt et skema indeholdende gældende mindstemål fastsat i henhold til denne bekendtgørelse, Rådets Forordning (EØF) nr. 3094/86 af 7. oktober 1986 om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne og Rådets Forordning (EØF) nr. 1866/86 af 12. juni 1986 om fastsættelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund med ændringer.