Bekendtgørelse nr. 367 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed

Bekendtgørelse vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed

Dokumentdato: 10. maj 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1

§ 1.§-link ↗

Etablering af virksomhed eller aktiviteter, optaget på listen i bilag 1 til denne bekendtgørelse, skal forud for etableringen anmeldes til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Hvis en virksomhed, optaget på listen i bilag 1, ændres eller udvides på en måde, der indebærer forøget forurening, skal ændringen eller udvidelsen anmeldes til kommunalbestyrelsen forud for gennemførelsen.

Stk. 3. For virksomhed, der drives af kommunalbestyrelsen, skal anmeldelse efter stk. 1 og 2 ske til amtsrådet.

Stk. 4. Anmeldelsen skal være skriftlig og angive virksomhedens art, beliggenhed, omfanget af etableringen, driftsændringen eller udvidelsen, herunder driftstidens fordeling på dag-, aften- og nattetimerne, samt det forventede tidspunkt for gennemførelsen og idriftsætningen.

§ 2.§-link ↗

Indgivelse af anmeldelse efter § 1 fritager ikke for indhentelse af nødvendige forudgående godkendelser, tilladelser eller dispensationer i medfør af miljøbeskyttelseslovgivningen eller anden lovgivning.

Kapitel 2 · Anmeldeordning for midlertidige aktiviteter m.v.

§ 3.§-link ↗

Den, der vil foretage midlertidig placering og anvendelse af følgende anlæg, maskiner eller aktiviteter, skal forud anmelde dette til tilsynsmyndigheden: 1) Asfaltanlæg. 2) Anlæg for behandling af forurenet jord. 3) Spildevands- eller slambehandlingsanlæg, herunder kalkstabiliseringsanlæg. 4) Nedknusningsanlæg for bygge- og anlægsmaterialer. 5) Bygningsnedrivning og andre støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter. 6) Ophugning af skibe. 7) Støv- eller støjfrembringende bygningsfacadebehandling eller lignende udendørs aktiviteter. 8) Overfladebehandling af fritstående stålkonstruktioner eller andre større fritstående konstruktioner. 9) Omrejsende tivoli, forlystelsesanlæg eller lignende udendørs aktiviteter.

Stk. 2. Tilsynet med midlertidige aktiviteter, jf. stk. 1, påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor aktiviteten agtes foretaget. Amtsrådet fører dog tilsyn med midlertidige aktiviteter, der udføres på virksomheder, hvor amtsrådet er tilsynsmyndighed efter lovens § 66, stk. 2, eller hvor den midlertidige aktivitet drives af kommunalbestyrelsen.

§ 4.§-link ↗

Den i § 3, stk. 1, nævnte anmeldelse skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 14 dage, før aktiviteten på stedet agtes påbegyndt. Anmeldelsen skal redegøre for driftsperiodens længde og de foranstaltninger, som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage til forebyggelse eller afhjælpning af forurening eller gener for omgivelserne, herunder driftstidens fordeling på dag-, aften- og nattetimer.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan dispensere fra tidsfristen i stk. 1.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan fastsætte vilkår samt meddele påbud eller nedlægge forbud over for de i § 3, stk. 1, nævnte aktiviteter.

Stk. 4. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 2 og 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 5.§-link ↗

Indgivelse af anmeldelse efter § 3 fritager ikke for indhentelse af nødvendige forudgående godkendelser, tilladelser eller dispensationer i medfør af miljøbeskyttelseslovgivningen eller anden lovgivning.

Kapitel 3 · Kommunale forskrifter

§ 6.§-link ↗

For at forebygge forurening eller uhygiejniske forhold kan kommunalbestyrelsen, eventuelt inden for nærmere angivne geografiske områder i kommunen, vedtage lokale forskrifter vedrørende indretning og drift af andre virksomheder end listevirksomhed, der ikke er omfattet af andre bestemmelser udstedt med hjemmel i loven.

Stk. 2. Forskrifter, der fastsættes af kommunalbestyrelsen efter stk. 1, skal af kommunalbestyrelsen bekendtgøres i de lokale aviser, der har almindelig udbredelse i kommunen, eller i øvrigt på den på stedet almindeligt brugte måde.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en forskrift kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lokale forskrifter kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 5. En vedtagen forskrift efter stk. 1 er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen efter lovens § 42, stk. 1-4, kan stille krav om yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger end angivet i forskriften.

Stk. 6. . Kommunalbestyrelsen fremsender vedtagne forskrifter til Miljøstyrelsen til orientering og registrering.

Kapitel 4 · Afskæring af klageadgang i visse sager

§ 7.§-link ↗

Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i medfør af lovens § 42 vedrørende forebyggelse og afhjælpning af forurening og støj fra de nedenfor nævnte aktiviteter kan ikke påklages til anden administrativ myndighed: 1) Restaurationer, diskoteker, grillbarer eller lignende erhvervsmæssigt drevne virksomheder. 2) Supermarkeder, detailhandelsbutikker eller lignende erhvervsmæssigt drevne virksomheder. 3) Idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter.

Kapitel 5 · Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 8.§-link ↗

Med bøde straffes den, der 1) undlader at foretage anmeldelse efter § 1 eller § 3, eller 2) overtræder vilkår, påbud eller forbud efter § 4, stk. 3.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af kommunalbestyrelsen i medfør af § 6, kan der for overtrædelse fastsættes bødestraf.

§ 9.§-link ↗

Kommunalbestyrelsens afgørelser i sager efter § 7, nr. 2 , der efter denne bekendtgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed og som er indbragt for Miljøstyrelsen forinden bekendtgørelsens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende klagebestemmelser.

§ 10.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juni 1992.

Stk. 2. Samme dato ophæves Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 863 af 16. december 1991 om afskæring af klageadgang i visse sager.