Bekendtgørelse nr. 308 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om energisyn i visse virksomheder

Bekendtgørelse om energisyn i visse virksomheder

Dokumentdato: 1. maj 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på energisyn, der foretages med henblik på, at virksomheder kan opnå tilskud efter lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Energisyn

§ 2.§-link ↗

Ved energisynet foretager en energisynskonsulent en gennemgang af virksomheden og dens energiforbrug med henblik på at identificere muligheder for energieffektiviseringer.

Stk. 2. Energisyn foretages i virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven med selvstændigt momsnummer.

Stk. 3. Energisynet foretages efter retningslinierne i de lister, der er angivet i Bilag 1 og 2. Energistyrelsen kan revidere retningslinierne i bilagene.

Stk. 4. På baggrund af gennemgangen udarbejder energisynskonsulenten en rapport over energisynet, jfr. Bilag 1, bestående af: 1) en kortlægning af virksomhedens energiforbrug, 2) en opstilling over energieffektiviseringer, der anbefales gennemført i virksomheden, herunder delrapport over energisynets basisdel, jfr. stk. 5, 3) anbefalinger om, hvorledes der kan gennemføres energistyring i virksomheden, og 4) anbefalinger om energieffektivisering i forbindelse med nyinvesteringer.

Stk. 5. Der udarbejdes en særskilt delrapport over energisynets basisdel, jfr. Bilag 2, bestående af en opstilling over de foranstaltninger, som virksomheden skal gennemføre som betingelse for tilskud.

Stk. 6. Der udarbejdes en samlet energisynsrapport, herunder en samlet delrapport over energisynets basisdel, for en virksomhed, der er registreret med selvstændigt momsnummer, men som omfatter flere produktionssteder, energiforbrugende aktiviteter, lokaliteter m.v.

Stk. 7. Energisynsrapporter skal udfærdiges i en form, der er godkendt af Energistyrelsen. Energisynskonsulenter

§ 3.§-link ↗

Energisyn efter § 2 udføres af energisynskonsulenter, der er registreret i en af Energistyrelsen godkendt registreringsordning for energisynskonsulenter.

Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte særlige vilkår for energisynskonsulenter, der udfører energisyn. Bekendtgørelsens ikrafttræden

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. maj 1992.