Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om betaling for foretagelse af offentlig fastsat kontrol i forbindelse med udførsel af levende husdyr I medfør af §§ 1 og 4 i lov om udførsel og indførsel af levende dyr m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 2. februar 1988, og § 1 i lov nr. 346 af 6. december 1961 om statens overtagelse af visse udgifter ved offentlig kontrol i forbindelse med udførsel af landbrugsprodukter fastsættes herved følgende bestemmelser: § 1. For sundhedseftersyn, herunder eftersyn af identifikationsmærke, anbringelse af øremærker og andre mærker, udstedelse af relevante sundhedsattester, evt. på grundlag af oprindelsessundhedsattester, og for foretagelse af eftersyn af transportmidler, herunder desinfektionseftersyn, samt for overvågelse af dyrenes indladning tilkommer der embedsdyrlæger ved godkendte markeder, samlingssteder og udførselssteder nedennævnte beløb. Stk. 2 Kr. 1) Slagtekvæg pr. stk. ........................................ 7,39 2) Avls- og brugskvæg pr. stk. ................................ 20,58 3) Slagtesvin, -får, -geder pr. stk. .......................... 3,69 4) Avls- og brugssvin, -får, -geder pr. stk. .................. 16,17 5) Heste, uden signalement i sundhedsattesten pr. stk. ........ 13,27 6) Heste, uden signalement i sundhedsattesten pr. stk. ........ 20,58 § 2. Ved tilkald uden for markeder tilkommer der embedsdyrlægen en mindstebetaling, der i tiden mandag til fredag kl. 7-18 og lørdage kl. 7-13 udgør 293,82 kr. og i tiden mandag til fredag kl. 18-7, lørdag kl. 13-24 samt søn- og helligdage udgør 440,70 kr. § 3. Betaling i henhold til § 1 afholdes indtil videre af statskassen. Stk. 2. Forskellen mellem den i § 2 anførte mindstebetaling og betaling i henhold til § 1 afholdes af vedkommende eksportør. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. marts 1992 og har virkning fra 1. januar 1992. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 913 af 15. december 1987 om betaling for foretagelse af offentlig fastsat kontrol i forbindelse med udførsel af levende husdyr ophæves. Veterinærdirektoratet, den 27. februar 1992 Erik Stougaard / Inga Galamba