§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen omfatter registrerede affaldsdepoter, hvor forureningen stammer fra virksomhed, der er optaget på bilaget til bekendtgørelsen.
Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er de nævnte registrerede affaldsdepoter, når det i forbindelse med udarbejdelse af skitseprojekt til afværgeforanstaltninger anslåes, at udgifterne hertil overstiger 7 mio. kr. excl. moms.
§ 2.§-link ↗
Følgende opgaver i henhold til lov om affaldsdepoter vedrørende de omfattede affaldsdepoter udøves af amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser: 1) Afgørelse efter § 5, stk. 1, om, i hvilket omfang og på hvilke pladser og lokaliteter, der skal iværksættes afværgeforanstaltninger i det følgende år. 2) Afgørelse efter § 7, stk. 1, om, at et forslag til projekt til afværgeforanstaltninger kan bringes til udførelse uden godkendelse af miljøministeren, herunder stillingtagen til fremkomne indsigelser efter § 7, stk. 2. 3) Beslutning efter § 13, stk. 3, om erstatning for skader uden godkendelse af miljøministeren. 4) Beslutning efter § 14, stk. 2, om ekspropriation eller indgåelse af aftale om erhvervelse af ret over fast ejendom uden godkendelse af miljøministeren. 5) Beslutning efter § 15, stk. 3, om vandindvindingsanlæg og vandforsyningsanlæg, jf. § 15, stk. 1 og 2, uden godkendelse af miljøministeren. 6) Indgåelse af aftaler efter § 15, stk. 6, om erstatningens størrelse, jf. § 15, stk. 4 og 5, uden godkendelse af miljøministeren. 7) Afgørelse efter § 17, stk. 1, om frigivelse af et affaldsdepot. 8) Afgørelse efter § 17, stk. 3, om at et affaldsdepot kan udgå af registreringen.
§ 3.§-link ↗
Afgørelser, der er truffet af amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser i henhold til bekendtgørelsen kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed eller miljøministeren.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1992.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse om afgrænsning af bekendtgørelsens område og om overgangsforhold.