Bekendtgørelse nr. 854 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om forbud mod salg og om mærkning af visse nikkelholdige produkter

Bekendtgørelse om forbud mod salg og om mærkning af visse nikkelholdige produkter

Dokumentdato: 16. dec. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Salg fra producent eller importør af følgende metalgenstande, fremstillet af nikkelholdige legeringer eller med nikkelholdig overfladebehandling, er forbudt, såfremt nikkelafgivelsen er større end 0,5µg pr. cm2 pr. uge, jf. bilaget: 1) Øresmykker og ørestikkere. 2) Halssmykker, armbånd og -lænker, fodlænker, fingerringe. 3) Bagkapsel på armbåndsure, urremme og -spænder. 4) Brillestel. 5) Knapper, spænder, nitter, lynlåse og metalmærker i beklædningsgenstande, når de ved normale anvendelse af beklædningsgenstanden kommer i tæt i berøring med huden.

§ 2.§-link ↗

Hårspænder skal ved salg til forbrugeren mærkes: »Indeholder nikkel«, såfremt nikkelafgivelsen er større end 0,5µg/cm2/uge.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte mærkning skal være affattet på dansk, være let læselig, synlig og må ikke kunne udviskes.

§ 3.§-link ↗

Tilsyn og kontrol med reglerne i bekendtgørelsen udøves af Miljøstyrelsen.

§ 4.§-link ↗

Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade at reglerne i bekendtgørelsen fraviges. Miljøstyrelsens afgørelse herom kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse af §§ 1 og 2 straffes med bøde hæfte eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 2. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. april 1992.

Stk. 3. Samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 472 af 27. juni 1989.