§ 1.§-link ↗
Kartoffelavlere, der avler læggekartofler eller spise-, foder- og industrikartofler til udførsel, skal være autoriseret af Plantedirektoratet.
Stk. 2. Ansøgning om autorisation skal være direktoratet i hænde inden den 15. oktober, året før avlen etableres. Ansøgning om ændring af autorisationen skal indgives inden samme dato.
Stk. 3. Autorisation kan meddeles til kartoffelavlere, der opfylder betingelserne i bilag 1.
Stk. 4. Autorisationen gælder, indtil den skriftligt afmeldes over for direktoratet eller direktoratet konstaterer, at betingelserne for autorisation ikke længere er opfyldt.
§ 2.§-link ↗
Autorisation i henhold til § 1 kan meddeles 1) avlere, der a) er ejere eller brugere af en jordbrugsbedrift og b) er registreret i henhold til lov om merværdiafgift, 2) til avl af a) præ-basislæggekartofler (præ-basisavler) eller b) basislæggekartofler og certificerede læggekartofler (læggekartoffelavler) eller c) spise-, foder- og industrikartofler til udførsel eller d) certificerede læggekartofler og spise-, foder- og industrikartofler til salg her i landet (samdyrkningsavler).
Stk. 2. Autorisationen omfatter alle jordbrugsbedriftens arealer med tilhørende driftsbygninger.
Stk. 3. Kartofler avlet på en jordbrugsbedrift med samdyrkning kan ikke godkendes til udførsel.
§ 3.§-link ↗
Kartoffelavlere, der sorterer og pakker kartofler af egen avl, og kartoffelcentraler, der opbevarer, sorterer og sælger læggekartofler eller spise-, foder- og industrikartofler til udførsel af andres avl, herunder pakkevirksomheder, skal være autoriseret som sorterevirksomheder af Plantedirektoratet.
Stk. 2. Autorisation kan meddeles virksomheder, der opfylder kravene i bilag 2 til virksomhedens indretning m.m. og er registreret i henhold til lov om merværdiafgift.
Stk. 3. Autorisation meddeles for perioden 1. juli - 30. juni og forlænges uden fornyet ansøgning, indtil den afmeldes skriftligt over for direktoratet, eller direktoratet konstaterer, at betingelserne for autorisationen ikke længere er opfyldt.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomheder, der udelukkende 1) køber og videresælger læggekartofler i forseglede pakninger på op til 50 kg eller videresælger dem til den endelige forbruger i ikke forseglede mindre vægtenheder, eller 2) køber og videresælger spisekartofler, der er pakket og mærket på en autoriseret kartoffelcentral i pakninger op til 25 kg, eller udvejer og videresælger dem til den endelige forbruger i mindre vægtenheder.
§ 4.§-link ↗
Autorisation i henhold til §§ 1 og 3 meddeles den person, der angives som driftsansvarlig for jordbrugsbedriften eller virksomheden, og kun den autoriserede person kan ved sin underskrift forpligte sig over for Plantedirektoratet.
Stk. 2. Hvis en autoriseret kartoffelcentral skifter ejer eller ansvarlig driftsleder, skal direktoratet underrettes skriftligt herom.
§ 5.§-link ↗
Autoriserede kartoffelavlere og kartoffelcentraler skal føre regnskab over beholdninger og over køb og salg af kartofler, der skal kunne dokumenteres. Regnskabet skal indeholde oplysninger om kartoffelsorter, avlernumre, navn og adresse på avlere og købere af kartofler samt oplysninger om størrelse af kartoffelpartier og pakningsenheder og om klassebetegnelse for kartoflerne. Ved salg af spisekartofler til udførsel skal avlernummer og nummer og dato på anmeldelsesformular være noteret.
§ 6.§-link ↗
Autoriserede kartoffelavlere skal hvert år inden den 15. oktober skriftligt underrette Plantedirektoratet om, på hvilke arealer de agter at avle kartofler, og skal inden den derpå følgende 10. maj skriftligt meddele direktoratet de øvrige oplysninger, der er nødvendige for kontrol og godkendelse af avlen.
Stk. 2. For behandling af en anmeldelse af læggekartoffelarealer på grundlag af oplysninger modtaget i Plantedirektoratet efter de datoer, der er nævnt i stk. 1, opkræves følgende gebyrer: 1) Oplysning om arealer modtaget a) senest 15. december: ...... 500,- kr. b) senest 15. marts: ......... 1000,- kr. 2) Oplysninger i øvrigt modtaget a) senest 25. maj: ........... 500,- kr. b) senest 10. juni: .......... 1000,- kr.
Stk. 3. Er de nævnte oplysninger ikke modtaget senest henholdsvis den 15. marts og den 10. juni, afvises anmeldelsen. Avlsbestemmelser
§ 7.§-link ↗
Til erhvervsmæssig avl af kartofler kan kun anvendes kartofler af sorter, der 1) er optaget på den danske sortsliste over landbrugsplanter eller på De Europæiske Fællesskabers fælles sortsliste over landbrugsplanter, eller 2) er godkendt i en stat, der ikke er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og avlen udføres til denne stat.
§ 8.§-link ↗
Kartoffelavlere, der er autoriseret efter §1, 1) skal anvende avlsmateriale, der har oprindelse i sygdomsfrie kartoffelmeristemer eller indførte sygdomsfrie læggekartofler, 2) må kun avle kartofler i den kategori, autorisationen omfatter, 3) må samme år kun anvende læggemateriale af en klasse og et avlernummer af en sort og 4) må kun avle kartofler på arealer, der ikke har været anvendt til kartoffelavl de tre foregående vækstperioder, dog for avl af præ-basislæggekartofler fire vækstsæsoner.
Stk. 2. Stk.. 1, nr. 3, gælder ikke for avl af præ-basislæggekartofler og af spise-, foder- og industrikartofler i samdyrkning.
§ 9.§-link ↗
Samdyrkningsavlere og andre kartoffelavlere end nævnt i § 8, kan til erhvervsmæssig avl af spise-, foder- og industrikartofler til salg her i landet anvende 1) læggekartofler indkøbt hvert år eller 2) kartofler avlet på egen ejendom på læggekartofler indkøbt året før eller 3) kartofler af egen fortsat avl, forudsat a) at de hvert år indkøber læggekartofler af den pågældende sort svarende til mindst 15 pct. af den mængde, der skal anvendes til lægning, b) at de opformerer det indkøbte læggemateriale særskilt, og opbevarer avlen heraf adskilt fra andre kartofler, c) at de hhv. lægger det indkøbte læggemateriale og optager avlen heraf, inden andre kartofler hhv. lægges og optages, d) at maskiner og redskaber rengøres omhyggeligt, inden de benyttes til dette arbejde, og e) at avlen ikke fjernes fra avlsejendommen med henblik på anvendelse som læggemateriale på andre ejendomme.
§ 10.§-link ↗
Til avl af præ-basislæggekartofler skal indkøbes kartoffelknolde avlet direkte på stiklinger, der under Plantedirektoratets tilsyn er fremstillet på grundlag af sygdomsfrie kartoffelmeristemer.
Stk. 2. Til avl af basislæggekartofler skal indkøbes kartoffelknolde godkendt i klasse SE.
Stk. 3. Til avl af læggekartofler i samdyrkning skal indkøbes kartoffelknolde godkendt som basislæggekartofler klasse E2.
Stk. 4. Til avl af kartofler i øvrigt skal indkøbes kartoffelknolde godkendt som certificerede læggekartofler klasse A.
§ 11.§-link ↗
Dokumentation for indkøb af læggemateriale i form af Plantedirektoratets inspektionsrapport eller faktura, der angiver kartoffelcentralens autorisationsnummer, sortsnavn, avlernummer, klassebetegnelse og partiets størrelse, skal opbevares i to år. Avlskontrol og godkendelse
§ 12.§-link ↗
Plantedirektoratet undersøger de anmeldte læggekartoffelarealer til konstatering af, at avlsnormerne i bilag 3 er overholdt.
Stk. 2. Direktoratet kan afvise at godkende et anmeldt areal, hvis der konstateres uoverensstemmelse mellem oplysningerne i anmeldelsen og de faktiske forhold.
§ 13.§-link ↗
Avlen på kartofler, der opfylder bestemmelserne i §§ 7-8 og 10 samt avlsnormerne i bilag 3, kan godkendes i følgende klasser: 1) 1. generation: præ-basislæggekartofler . klasse SS 2) 2. generation: præ-basislæggekartofler . klasse S 3) 3. generation: præ-basislæggekartofler . klasse SEE 4) 4. generation: præ-basislæggekartofler . klasse SE 5) 5. generation: basislæggekartofler ..... klasse EE 6) 6. generation: basislæggekartofler ..... klasse E1 7) 7. generation: basislæggekartofler ..... klasse E2 8) 8. generation: certificerede læggekartofler .......... klasse A
Stk. 2. Kartofler, der anmeldes til godkendelse som læggekartofler, men som ikke opfylder avlsnormerne i bilag 3, kan kun godkendes som spise-, foder og industrikartofler.
Stk. 3. Kartofler godkendt i klasse A kan kun anvendes til produktion af spise-, foder og industrikartofler.
§ 14.§-link ↗
Endelig godkendelse af et parti kartofler som præ-basislæggekartofler eller, for så vidt angår visse særligt virusmodtagelige sorter, som læggekartofler sker på grundlag af en officiel undersøgelse af partiet for forekomst af de virussygdomme, der er nævnt i bilag 3, nr. 3.5. (vinterafprøvning).
Stk. 2. Kartofler, der sælges som læggekartofler, før resultatet af vinterafprøvningen foreligger, må kun sælges som certificerede læggekartofler klasse A.
§ 15.§-link ↗
Læggekartofler samt spise-, foder- og industrikartofler til udførsel må kun opbevares på avlsejendommen og på sorterevirksomheder, der er autoriseret hertil.
Stk. 2. Kun spise-, foder- og industrikartofler, der opfylder avlsnormerne i bilag 3, nr. 3.2, kan godkendes til udførsel. Partikontrol og salg
§ 16.§-link ↗
Ved salg skal læggekartofler opfylde kvalitetsnormerne i bilag 4.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved salg af læggekartofler fra jordbrugsbedriften til en autoriseret sorterevirksomhed, hvis det sker under betegnelsen »usorterede kartofler«.
Stk. 3. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde tillade salg af præbasislæggekartofler, der ikke opfylder kvalitetsnormerne i bilag 4, nr. 4.3 og 4.4.
Stk. 4. Kartofler behandlet med spiringshæmmende midler må ikke sælges som læggekartofler.
§ 17.§-link ↗
Læggekartofler må kun sælges i forseglede pakninger, der opfylder bestemmelserne i bilag 5 om pakning, mærkning og forsegling.
Stk. 2. Forseglingen skal være foretaget således, at den ødelægges ved åbning af pakningen og ikke kan anvendes igen.
Stk. 3. Pakninger på over 50 kg netto må først forsegles, efter at Plantedirektoratet har konstateret, at kvalitetsnormerne i bilag 4 er overholdt.
Stk. 4. Stk. 1 gælder ikke for læggekartofler, der købes i forseglede pakninger og videresælges i løs vægt til den endelige forbruger af ikke autoriserede virksomheder, jf. § 3, stk. 4.
§ 18.§-link ↗
Et parti kartofler, der kasseres af Plantedirektoratet, kan efter omsortering påny anmeldes til godkendelse som læggekartofler. Årsagen til og tidspunktet for kassationen samt nummer på den første anmeldelsesformular skal meddeles direktoratet skriftligt ved anmeldelsen.
Stk. 2. Kasseres et parti kartofler endeligt som læggekartofler, må kartoflerne kun sælges som spise-, foder- eller industrikartofler. Forsegling og mærkesedler på alle pakninger med kartofler af det kasserede parti skal fjernes og tilintetgøres.
§ 19.§-link ↗
Kartofler må kun sælges som spisekartofler, hvis de 1) opfylder kvalitetsbestemmelserne i bilag 6 og 2) er pakket og mærket efter bestemmelserne i bilag 7.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for 1) spisekartofler af samme års høst, der sælges senest 15. august, 2) spisekartofler, der sælges til en autoriseret sorterevirksomhed, og 3) spisekartofler af egen avl, der sælges fra egen ejendom, forudsat, a) at ejendommen ikke er autoriseret efter § 1 eller § 3, b) at salg ikke sker fra stade eller lignende, c) at der ikke på ejendommen findes butik eller lignende, hvorfra der sælges levnedsmidler, og d) at salg sker til den endelige forbruger, der selv medtager kartoflerne til brug i egen privat husholdning.
§ 20.§-link ↗
Plantedirektoratet fører tilsyn med, at kartofler, der sælges, opfylder bestemmelserne i §§ 16-19.
§ 21.§-link ↗
Bekendtgørelsens bestemmelser om salg gælder også for udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse til andre.
§ 22.§-link ↗
Til dækning af Plantedirektoratets udgifter ved undersøgelse af jordprøver for forekomst af kartoffelcystenematoder, jf. § 12 og bilag 3, nr. 3.2, skal anmelderen betale følgende gebyrer: 1) 1-3 prøver ........... 250,- kr. pr. prøve 2) 4-10 prøver .......... 210,- kr. pr. prøve 3) mere end 10 prøver ... 190,- kr. pr. prøve Overtrædelse og ikrafttræden
§ 23.§-link ↗
Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 3, stk. 1, § 5, § 11, § 14, stk. 2, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1 og 4, § 17, stk. 1,2 og 3, og § 18, stk. 2, og § 19, stk. 1, straffes med bøde.
§ 24.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. december 1991.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 527 af 6. juli 1990 om kartofler.