§ 1.§-link ↗
Til dækning af omkostninger i 1992 ved plantenyhedsbeskyttelse betales gebyr til Plantenyhedsnævnet i henhold til bilaget.
Stk. 2. Gebyrerne tillægges merværdiafgift.
§ 2.§-link ↗
Betaling af gebyrerne påhviler anmelderen eller den, der over for Plantenyhedsnævnet opgives som debitor.
Stk. 2. Hvis en anden person end anmelderen opgives som debitor, skal anmelderens skriftlige bekræftelse medsendes og debitor godkendes af Plantenyhedsnævnet.
Stk. 3. Gebyrerne opkræves af Plantenyhedsnævnets sekretariat, Teglværksvej 10, Tystofte, 4230 Skælskør. Statens Regnskabsdirektorat varetager betalingsafviklingen. Gebyrerne forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage fra fakturaens dato.
§ 3.§-link ↗
Betales forfaldne gebyrer ikke rettidigt, betales der rente af beløbet fra forfaldsdag.
Stk. 2. Renten fastsættes til en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 5 pct., jf. § 5, stk. 1 i lov om renter ved forsinket betaling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986, som ændret ved § 1 i bekendtgørelse nr. 896 af 21. december 1990.
Stk. 3. Gebyrerne er tillagt udpantningsret.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 35 af 21. januar 1991 om gebyr for plantenyhedsbeskyttelse m.m.