§ 1.§-link ↗
Indenrigsministeriet har den 8. november 1991 godkendt frikommuneregulativ nr. 14 for Tranekær Kommune om forenkling af artsinddelingen i det kommunale budget- og regnskabssystem.
§ 2.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder for Tranekær Kommune: Afsnit 2.5 om artsinddelingen i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«, jf. § 38, stk. 2, og § 54, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 483 af 21. juni 1991 om kommunernes styrelse.
§ 3.§-link ↗
Frikommuneregulativet har virkning fra den 1. januar 1992 og bortfalder den 31. december 1993.
Stk. 2. Frikommuneregulativet vil være fremlagt på de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.