Bekendtgørelse nr. 753 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 12 for Odense Kommune om forenkling af funktions-, grupperings- og artsinddeling i det kommunale budget og regnskabssystem

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 12 for Odense Kommune om forenkling af funktions-, grupperings- og artsinddeling i det kommunale budget og regnskabssystem

Dokumentdato: 18. nov. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Indenrigsministeren har den 28. oktober 1991 godkendt frikommuneregulativ nr. 12 for Odense Kommune om forenkling af funktions-, grupperings- og artsinddelingen i det kommunale budget- og regnskabssystem.

§ 2.§-link ↗

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder for Odense Kommune vedrørende skoler og daginstitutioner, hvor der er etableret selvstyre: Afsnit 2.1 vedrørende funktioner, afsnit 2.4 vedrørende grupperinger og afsnit 2.5 vedrørende artsinddelingen i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«, jf. § 38, stk. 2 og § 54, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 483 af 21. juni 1991 om kommunernes styrelse.

Stk. 2. Frikommuneregulativet vil være fremlagt på de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.

§ 3.§-link ↗

Regulativet træder i kraft den 1. januar 1992 og bortfalder den 31. december 1993.