§ 1.§-link ↗
Miljøministeren har den 10. oktober 1991 godkendt frikommuneregulativ nr. 24 for Ebeltoft Kommune om overførsel af landzonearealer på op til 1000 m2 til byzone eller sommerhusområde ved byrådsbeslutning, jf. § 28 d i lov om frikommuner.
§ 2.§-link ↗
Frikommuneregulativet indebærer, at bestemmelserne i § 2 i lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 22. december 1989, fraviges i Ebeltoft Kommune.
§ 3.§-link ↗
Frikommuneregulativet træder i kraft den 1. november 1991 og bortfalder den 31. december 1993.
Stk. 2. Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.