Bekendtgørelse nr. 614 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 1 a for Ballerup Kommune om ændring af frikommuneregulativ nr. 1 om styrelsen af kommunens skolevæsen og virksomhed efter lov om fritidsvirksomhed (* 1)

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 1 a for Ballerup Kommune om ændring af frikommuneregulativ nr. 1 om styrelsen af kommunens skolevæsen og virksomhed efter lov om fritidsvirksomhed (* 1)

Dokumentdato: 22. aug. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Undervisnings- og forskningsministeren og indenrigsministeren har henholdsvis den 10. juli 1991 og den 13. august 1991 godkendt frikommuneregulativ nr. 1 a om ændring af frikommuneregulativ nr. 1 for styrelsen af Ballerup Kommunes skolevæsen og virksomhed efter lov om fritidsundervisning, jf. § 16, stk. 1, i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990, som ændret ved lov nr. 338 af 6. juni 1991. På undervisnings- og forskningsministerens område indebærer ændringen, at de bestemmelser i frikommuneregulativ nr. 1, der er blevet overflødiggjort som følge af ændringer i skolestyrelsesloven og folkeskoleloven, jf. lov nr. 348 af 24. maj 1989, ophæves. På indenrigsministerens område indebærer ændringen, at § 16, stk. 13, i lov om kommunernes styrelse jf. lovbekendtgørelse nr. 485 af 21. juni 1991 fraviges i det omfang, det fremgår af regulativets § 1, nr. 2.

§ 2.§-link ↗

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. september 1991. Frikommuneregulativet bortfalder den 31. december 1993.

Stk. 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse, § 8, stk. 4.