§ 1.§-link ↗
Personer, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd og behandles i pensionsmæssig henseende efter reglerne i lovgivningen om tjenestemandspension, jf. dog §§ 2 og 3.
§ 2.§-link ↗
Bestemmelserne i kapitel 1 i lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd finder ikke anvendelse.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse ved ansættelser, som efter almindelige regler sker på andre vilkår end tjenestemandsvilkår.
§ 4.§-link ↗
Afgørelse om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 1 og 3 træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen om ansættelse i den pågældende stilling. Afgørelsen kan indbringes for finansministeren.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. juli 1991.