Bekendtgørelse nr. 151 · 1991

Gældende

Bekendtgørelse om tiltræden af rådgivende sagkyndige m.v. ved jordbrugskommissionerne

Bekendtgørelse om tiltræden af rådgivende sagkyndige m.v. ved jordbrugskommissionerne

Dokumentdato: 13. mar. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

For hvert kommissionsområde udnævner landbrugsministeren en med arbejderboliger på landet kyndig landarbejder, der tiltræder jordbrugskommissionen ved behandling af sager efter lov om arbejderboliger på landet.

Stk. 2. For hvert kommissionsområde udnævner landbrugsministeren een eller flere grundforbedringssagkyndige, som tiltræder jordbrugskommissionen ved behandling af sager efter lov om grundforbedringslån.

Stk. 3. For hvert kommissionsområde udnævner landbrugsministeren en byretsdommer og en realkreditkyndig, der tiltræder jordbrugskommisionen ved afsigelse af kendelser efter lov om jordfordeling.

§ 2.§-link ↗

Funktionsperioden svarer til den, der er fastsat i § 1 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 651 af 17. oktober 1989 om de regionale jordbrugskommissioner. Perioden fra den 1. april 1991 til den 31. december 1993 regnes dog som een funktionsperiode.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1991.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 743 af 19. december 1987 om jordbrugskommisioner ophæves.