Bekendtgørelse nr. 114 · 1991

Gældende

Bekendtgørelse af aftale i henhold til tillægsaftale af 21. august 1990 til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale af 18. oktober 1979 (* 1)

Bekendtgørelse af aftale i henhold til tillægsaftale af 21. august 1990 til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale af 18. oktober 1979 (* 1)

Dokumentdato: 14. feb. 1991Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse af aftale i henhold til tillægsaftale af 21. august 1990 til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale af 18. oktober 1979 (* 1) Den 19. december 1990 er der indgået en aftale i henhold til tillægsaftale af 21. august 1990, jf. bekendtgørelse nr. 801 af 26. november 1990, til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 18. oktober 1979, jf. bekendtgørelse nr. 475 af 21. november 1979. Aftalen omhandler beskatningen af Royal Greenland's aktiviteter i Danmark. Aftalen har følgende ordlyd: Aftale mellem de kompetente myndigheder om beskatningen af Royal Greenland's aktiviteter i Danmark I henhold til tillægsaftale af 21. august 1990 til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale af 18. oktober 1979 samt den samtidig underskrevne erklæring om forståelsen af tillægsaftalen har de kompetente myndigheder aftalt følgende for så vidt angår Royal Greenland's aktiviteter i Danmark: 1. Aktiviteter udøvet af Royal Greenland i et dansk registreret aktie- eller anpartsselskab undergives beskatning til Danmark i overensstemmelse med selskabsskattelovgivningens bestemmelser. 2. Beskatningsretten til aktiviteter, som udøvedes i Den Kongelige Grønlandske Handel før overdragelsen til Hjemmestyret, og som nu udøves af Royal Greenland i Danmark gennem et der beliggende fast driftssted tilfalder alene Grønland. 3. De under 2 nævnte aktiviteter udgøres af salg og distribution af især følgende fiskeriprodukter, som har grønlandsk oprindelse: Pakkede rejer. Portionsstørrelser af torsk, hellefisk og laks m.v. Disse aktiviteter kan udvides til at omfatte andre aktiviteter herunder udskæring og pakkeri, som af Royal Greenland dokumenteres tidligere at have været udøvet af Den Kongelige Grønlandske Handel. 4. Såfremt omfanget af de i punkt 3 nævnte aktiviteter målt i værdi eller mængde stiger væsentligt i forhold til situationen på forhandlingstidspunktet, kan denne aftale kræves genforhandlet af begge parter. 5. Hvis det faste driftssted udøver aktiviteter, for hvilke beskatningsretten tilfalder Danmark, skal driftsstedets regnskab klart adskille sådanne aktiviteter fra aktiviteter, for hvilke beskatningsretten tilfalder Grønland. 6. Denne aftale har virkning fra 1. januar 1990. København, den 19/12 1990 Nuuk - Godthåb, den 19/12 1990 For Skatteministeriet Erik Blegvad Andersen For Skattedirektoratet Kaare Hagemann Skatteministeriet, den 14. februar 1991 Anders Fogh Rasmussen / Jonna Sneum