§ 1.§-link ↗
Miljøministeren har den 9. januar 1991 godkendt frikommuneregulativ nr. 22 for Tinglev Kommune om kommunale naturplejeforanstaltninger i Tinglev Kommune, der medfører ændringer i tilstanden i private og kommunale vandløb, moser og søer, der omfattes af naturfredningslovens § 43.
§ 2.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at Sønderjyllands Amtsråds kompentence til efter naturfredningslovens § 43, stk. 1 og 2, at give tilladelse til at foretage kommunale naturplejeforanstaltninger, der medfører ændringer i det åbne forløb af private og kommunale vandløb, samt af tilstanden af søer og moser, der omfattes af naturfredningslovens § 43, stk. 1, 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, jf. bekendtgørelse nr. 521 af 2. november 1983, § 1 og 2 overgår til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. For klager over de stk. 1 nævnte afgørelser gælder reglerne i naturfredningslovens § 45, jf. § 58, stk. 3-6, dog således at Sønderjyllands Amtsråd omfattes af de myndigheder m.v., der er klageberettigede.
§ 3.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. februar 1991. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.
Stk. 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.