Bekendtgørelse nr. 13 · 1991

Historisk

Bekendtgørelse om indsendelse af prøver og andre oplysninger om Danmarks undergrund

Bekendtgørelse om indsendelse af prøver og andre oplysninger om Danmarks undergrund

Dokumentdato: 7. jan. 1991Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved rettighedshaveren forstås i denne bekendtgørelse rettighedshaverne i henhold til § 3 eller §§ 5 og 13 i lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund (Undergrundsloven) og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962, der er meddelt efter lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund, jf. § 40 i Undergrundsloven.

§ 2.§-link ↗

Rettighedshaveren skal efter reglerne i denne bekendtgørelse vederlagsfrit indsende prøver og andre oplysninger, der tilvejebringes under udøvelsen af virksomhed omfattet af Undergrundsloven.

Stk. 2. Forpligtelsen efter stk. 1 omfatter enhver virksomhed omfattet af Undergrundsloven, herunder såvel aktiviteter, der er pålagt af energimyndighederne, f.eks. som vilkår for en tilladelse, som eventuelle aktiviteter herudover.

Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og stk. 2 skal indsendes til Energistyrelsen og Danmarks Geologiske Undersøgelse, så snart de foreligger hos rettighedshaveren, medmindre andet særligt er fastsat i denne bekendtgørelse med bilag.

§ 3.§-link ↗

Udover de i bekendtgørelsen nævnte indberetninger kan Energistyrelsen og Danmarks Geologiske Undersøgelse kræve andre væsentlige prøver og oplysninger indsendt. Forundersøgelser

§ 4.§-link ↗

Rettighedshaveren skal indsende de i stk. 2 - 5 nævnte prøver og oplysninger.

Stk. 2. Ved geofysiske undersøgelser: 1) Mens undersøgelserne foregår, indsendes med telex eller telefax oplysninger om udførte linier, antal km pr. linie og det totale antal km, der er udført i den forudgående uge. 2) Oplysninger om seismiske målinger indsendes som angivet i bilaget, afsnit I A. Magnetbånd med seismiske data skal kun indsendes, såfremt Energistyrelsen eller Danmarks Geologiske Undersøgelse anmoder herom. Rettighedshaveren skal opbevare båndene i mindst 5 år, og tilbud om overtagelse af båndene skal herefter gives til Energistyrelsen og Danmarks Geologiske Undersøgelse, hvorefter eventuel destruktion eller afhændelse af båndene kan finde sted. 3) Oplysninger om tyngdemålinger og magnetiske målinger indsendes som angivet i bilaget, afsnit I B.

Stk. 3. Ved boringer: 1) Mens borearbejdet foregår, indsendes hver 8. dag rapporter som angivet i bilaget, afsnit II A. 2) Ved udtagning af skylleprøver skal rettighedshaveren så vidt muligt under borearbejdet fra borevæsken på udløbssiden udtage skylleprøver af alle bjergartstyper fra alle geologiske formationer, som gennembores. Prøverne sendes til Danmarks Geologiske Undersøgelse. 3) Ved udtagning af kerner indsendes prøver. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler for håndtering af og prøvetagning fra kerner. 4) Når boringen er afsluttet, indsendes de i bilaget, afsnit II B, angivne prøver og oplysninger. Mængden af prøver og emballering aftales med Danmarks Geologiske Undersøgelse.

Stk. 4. Ved bund- og grundundersøgelser indsendes de i bilaget, afsnit III, angivne rapporter, kortmateriale, data og prøver. Omfang af prøver og disses emballage aftales med Danmarks Geologiske Undersøgelse. De udtagne prøver skal være forsynet med de nødvendige identifikationer, herunder lokalitetsangivelse.

Stk. 5. Ved geokemiske undersøgelser indsendes de i bilaget, afsnit IV, angivne rapporter, kortmateriale, data og prøver. Omfang af prøver og disses emballage aftales med Danmarks Geologiske Undersøgelse. De udtagne prøver skal være forsynet med de nødvendige identifikationer, herunder lokalitetsangivelse. Efterforskning og produktion

§ 5.§-link ↗

Rettighedshaveren skal indsende de i stk. 2 - 4 nævnte prøver og oplysninger.

Stk. 2. Ved geofysiske undersøgelser indsendes de i § 4, stk. 2, de i bilaget, afsnit I, A og B, og de i bilaget, afsnit V, angivne oplysninger.

Stk. 3. Ved borestedsundersøgelser indsendes de i bilaget, afsnit VI, angivne rapporter, kortmateriale, data og prøver. Eventuelle magnetbånd med seismiske rådata og navigationsoplysninger skal kun indsendes, såfremt Energistyrelsen eller Danmarks Geologiske Undersøgelse anmoder herom. Rettighedshaveren skal opbevare magnetbåndene i mindst 5 år, og tilbud om overtagelse af magnetbåndene skal herefter gives til Energistyrelsen og Danmarks Geologiske Undersøgelse, hvorefter eventuel destruktion eller afhændelse af båndene kan finde sted. Omfang af prøver og disses emballage aftales med Danmarks Geologiske Undersøgelse. De udtagne prøver skal være forsynet med de nødvendige identifikationer, herunder lokalitetsangivelse.

Stk. 4. Ved efterforsknings- og produktionsboringer: 1) Fra det tidspunkt da boreplatformen er placeret på borestedet, og indtil borestedet forlades, skal der daglig inden kl. 11.00 indsendes rapport over det foregående døgns operationer og resultater. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler for rapportens udformning. 2) Oplysninger om overvågning af og undersøgelser i borehullet indsendes som angivet i bilaget, afsnit VII B. 3) Ved udtagning af prøver (borespåner, borevæske, sidevægskerner, kerner og formationsvæskeprøver) indsendes prøver som angivet i bilaget, afsnit VII C. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler for håndtering af og prøvetagning fra kerner og i øvrigt for prøvemængder. De udtagne prøver skal være forsynet med en holdbar mærkning, der angiver boringens betegnelse og den dybde, hvorfra prøven stammer, således at prøven til enhver tid kan identificeres. Prøverne skal leveres i emballage, der tilgodeser sikker langtidsidentifikation og -opbevaring. 4) Rapporter om undersøgelser af prøver fra borehullet indsendes som angivet i bilaget, afsnit VII D. 5) Rapporter om rådata og bearbejdningsresultater vedrørende prøveproduktion indsendes som angivet i bilaget, afsnit VII E. 6) Afsluttende rapportering indsendes senest 6 måneder efter boringens afslutning som angivet i bilaget, afsnit VII F. Rettighedshaverens håndtering af og opbevaring af kerner

§ 6.§-link ↗

Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler for rettighedshaverens håndtering af og prøvetagning fra kerner. Kernematerialet, herunder sidevægskerner, deponeres senest et år efter boringens afslutning hos Danmarks Geologiske Undersøgelse. Energistyrelsen kan efter anmodning forlænge fristen for deponering og under ganske særlige omstændigheder dispensere fra kravet om deponering hos Danmarks Geologiske Undersøgelse, når deponering andetsteds i øvrigt kan foretages på fuldt betryggende måde. Dispensation

§ 7.§-link ↗

Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser. Straffebestemmelser m.v.

§ 8.§-link ↗

Overtrædelse af §§ 2-6 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter § 38, stk. 1, nr. 2, i Undergrundsloven.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 38, stk. 3, i Undergrundsloven pålægges selskabet som sådan bødeansvar.

§ 9.§-link ↗

Efter § 30 i Undergrundsloven kan energiministeren tilbagekalde en tilladelse efter loven, såfremt de i loven eller de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, vilkår eller påbud ikke overholdes og påbud om inden en nærmere fastsat frist at afhjælpe forholdet ikke er efterkommet. Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. januar 1991.