Bekendtgørelse nr. 881 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om produktionsafgift på pelsskind

Bekendtgørelse om produktionsafgift på pelsskind

Dokumentdato: 18. dec. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved salg og ved eksport af ethvert pelsskind, der hidrører fra mink, ilder, farmræve eller finnraccoon, og som er produceret i Danmark, skal der erlægges en afgift.

Stk. 2. Afgiften udgør kr. 2,25 pr. pelsskind.

§ 2.§-link ↗

Det påhviler sælgeren, eksportøren eller, såfremt salget foregår ved auktion, auktionshuset inden 3 uger efter henholdsvis salget, eksporten eller auktionens sidste salgsdag at indsende indberetning til Pelsdyrafgiftsfonden, adr.: Dansk Pelsdyravlerforening, Langagervej 60, 2600 Glostrup, om antallet af de solgte afgiftspligtige skind siden sidste opgørelse og samtidig at indbetale den herefter skyldige afgift til nævnte fond, postgiro konto nr. 8 09 83 44.

Stk. 2. Ved hvert års afslutning skal sælger hhv. auktionshuset til fonden indsende en af en statsautoriseret eller registreret revisor attesteret indberetning om det samlede salg af dansk producerede pelsskind i det forløbne år.

§ 3.§-link ↗

Betales skyldig afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned efter sidste rettidige indbetalingsdag.

§ 4.§-link ↗

Den, der overtræder eller forsøger at overtræde bestemmelserne i denne bekendtgørelse, straffes med bøde i medfør af lov nr. 414 af 13. juni 1990 § 23, stk. 1, § 24 og § 27, med mindre højere straf er forskyldt i medfør af § 25.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.