Bekendtgørelse nr. 868 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om præparater og undersøgelser m.m. ved Statens Seruminstitut

Bekendtgørelse om præparater og undersøgelser m.m. ved Statens Seruminstitut

Dokumentdato: 14. dec. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse for ydelser til indland.

Stk. 2. Ved ydelser forstås undersøgelser m.v. af prøver samt udlevering af præparater.

§ 2.§-link ↗

Undersøgelser m.m. foretages for læger, tandlæger, dyrlæger, sygehuse og lignende.

Stk. 2. Udlevering af præparater sker til læger, tandlæger, dyrlæger, apoteker, sygehuse og lignende.

§ 3.§-link ↗

Betaling for ydelser påhviler rekvirenterne, medmindre der af instituttet er truffet aftale om særlig betalingsordning, f.eks. med den offentlige sygesikrings forhandlingsudvalg.

§ 4.§-link ↗

Prisen for ydelser er de til enhver tid gældende i henhold til Statens Seruminstituts produktkatalog.

Stk. 2. Prisen for ydelser kan dog fastsættes ved individuelle aftaler mellem instituttet og rekvirenterne.

Stk. 3. Prisen for ydelser, som ikke er anført i Statens Seruminstituts produktkatalog, kan fastsættes ved midlertidige priser.

Stk. 4. Prisen for præparater indkøbt fra udlandet fastsættes af instituttet i det enkelte tilfælde.

Stk. 5. Instituttet kan i nødvendigt omfang give ydelser for nedsat betaling eller gratis: 1) i forbindelse med samfundsmæssige foranstaltninger, 2) til epidemibekæmpelse, 3) når den pågældende læge erklærer, at patienten ikke er i stand til at betale, at anden betalingsmulighed ikke foreligger, og at præparatet eller undersøgelsen er nødvendig af hensyn til diagnose, forebyggelse eller behandling af sygdomme, 4) når udgifterne ved levering af større mængder præparater eller udførelse af en serie undersøgelser kan dækkes af en lavere pris end den fastsatte, eller 5) i særlige tilfælde, hvor der foreligger opgaver af forsøgsmæssig natur.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 811 af 15. december 1989 om præparater og undersøgelser m.m. ved Statens Seruminstitut ophæves.