Bekendtgørelse nr. 802 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om elevers/kursisters betaling for visse undervisningsmidler i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen, samt om gebyr ved studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne og ved tilmelding til prøve som selvstuderende

Bekendtgørelse om elevers/kursisters betaling for visse undervisningsmidler i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen, samt om gebyr ved studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne og ved tilmelding til prøve som selvstuderende

Dokumentdato: 27. nov. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner, afholder udgifterne til undervisningsmidler på de offentlige gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen, jf. dog § 6.

Stk. 2. Amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner, kan dog bestemme, at elever/kursister ved de i stk. 1 nævnte skoler og kurser selv i begrænset omfang anskaffer en del af undervisningsmidlerne.

Stk. 3. Rektor/forstander træffer efter drøftelse med eleverne/kursisterne beslutning om, hvilke undervisningsmidler, jf. stk. 2, eleverne/kursisterne selv skal anskaffe.

§ 2.§-link ↗

Amtsrådet kan beslutte, at der på de skoler og kurser, der er nævnt i § 1, også opkræves en elev-/kursistbetaling for fotokopier, der modsvarer skolens/kursets faktiske udgifter til de kopier, som eleverne/kursisterne modtager til undervisningsbrug. Den enkelte elevs/kursists betaling kan af skolen/kurset fastsættes som en forholdsmæssig andel af skolens/kursets samlede udgifter til fotokopier til undervisningsbrug. Betalingen kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens/kursets elever/kursister eller for grupper af elever/kursister på skolen/kurset.

§ 3.§-link ↗

Undervisningsmidler og fotokopier, som eleverne/kursisterne selv har afholdt udgifterne til, forbliver deres ejendom.

§ 4.§-link ↗

Amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner, opkræver for hvert kursusår et gebyr pr. deltager pr. fag i studieforberedende enkeltfagsundervisning.

Stk. 2. Gebyret udgør for det første fag, deltagerne optages på, 200 kr., og for hvert af de efterfølgende fag 100 kr. Gebyret betales i forbindelse med optagelsen.

Stk. 3. En deltager, der har betalt gebyr for deltagelse på almen voksenuddanelse, fritages for gebyr ved deltagelse i eet enkeltfag i henhold til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. For deltagelse i enkeltfag i henhold til loven herudover betales et gebyr på 100 kr. pr. fag.

§ 5.§-link ↗

Det gebyr, der er nævnt i § 4, opkræves også af studerende, som tilmelder sig eksamen uden at have fulgt undervisningen (selvstuderende).

Stk. 2. Gebyret betales ved tilmeldingen til eksamen.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse for statslige skoler og kurser og skoler og kurser med 100 pct. statstilskud, idet Undervisnings- og Forskningsministeriet træder i amtsrådets sted.

Stk. 2. §§ 4-5 finder tilsvarende anvendelse på andre uddannelsesinstitutioner, som tilbyder undervisning og eksamen i henhold til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, medmindre der er betalt gebyr eller depositum i henhold til andre regler.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991, § 5 dog den 1. august 1991. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 173 af 15. marts 1989 om gebyr ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og bekendtgørelse nr. 30 af 22. januar 1990 om elevers betaling for visse undervisningsmidler i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige kursus til højere forberedelseseksamen.