§ 1.§-link ↗
For udlæg, der efter lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og forskrifter fastsat i medfør af loven foretages af pante- eller toldfogder, indtræder afgiftspligten, når pante- eller toldfogden underretter skyldneren om tid og sted for forretningen, jf. retsplejelovens § 493, stk. 1.
Stk. 2. Såfremt forretningen i medfør af retsplejelovens § 493, stk. 2, foretages uden sådan underretning, indtræder afgiftspligten, når forretningen påbegyndes, jf. retsplejelovens § 496.
Stk. 3. Afgiftspligten efter retsafgiftslovens
§ 17§-link ↗
a indtræder, når pante- eller toldfogden træffer bestemmelse om retshandlingens foretagelse.
§ 2.§-link ↗
Retsafgiften for de i § 1 nævnte udlæg oppebæres af den myndighed, som har ansat pante- eller toldfogden. Det samme gælder tillægsafgiften, jf. retsafgiftslovens § 17 a, når bestemmelse om retshandlingens foretagelse er truffet af en pante- eller toldfoged.
Stk. 2. Retsafgiften for kære oppebæres af den myndighed, hvis afgørelse påkæres.
Stk. 3. Retsafgiften for udskrifter af pante- eller toldfogedbogen oppebæres af den myndighed, som har ansat pante- eller toldfogden.
§ 3.§-link ↗
Indsigelse fra en afgiftspligtig over pante- eller toldfogdens beregning af en afgift sker efter reglerne i retsafgiftslovens kapitel 13 ved klage til den fogedret, som skulle have foretaget forretningen, hvis denne ikke var henlagt til pante- eller toldfogden.
Stk. 2. Under forretningen kan indsigelse fremsættes over for pante- eller toldfogden, som underretter fogedretten om indsigelsen. Efter forretningen kan indsigelse fremsættes ved klage til fogedretten. Klage skal indgives senest 6 uger efter, at den afgiftspligtige har fået kundskab om afgiftsberegningen.
§ 4.§-link ↗
Såfremt udlæg efter lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. skal foretages af fogedretten, gælder retsafgiftslovens almindelige regler.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991 og finder anvendelse, når afgiftspligt efter bestemmelsen i § 1 indtræder på ikrafttrædelsesdagen eller senere.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 463 af 18. september 1969, som ændret ved bekendtgørelse nr. 440 af 28. september 1972, ophæves.