§ 1.§-link ↗
Miljøministeren har den 5. november 1990 godkendt frikommuneregulativ nr. 18 for Storstrøms Amt om ophævelse af 4-ugers fristen for vedtagelse af lokalplanforslag, hvor der foreligger indsigelser mod forslaget, jf. § 24 stk. 1, nr. 2, i lov om frikommuner.
§ 2.§-link ↗
Frikommuneregulativet indebærer, at følgende bestemmelse ikke gælder for primærkommunerne i Storstrøms Amt: § 27, stk. 1, sidste pkt. i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989.
§ 3.§-link ↗
Frikommuneregulativet træder i kraft den 15. november 1990. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.
Stk. 2. Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som amtsrådets mødedagsordner, jf. lov om kommunernes styrelse § 9, stk. 3.