Bekendtgørelse nr. 712 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om registrerede revisorers adgang til lovpligtig revision af årsregnskab for selskaber

Bekendtgørelse om registrerede revisorers adgang til lovpligtig revision af årsregnskab for selskaber

Dokumentdato: 22. okt. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

For registrerede revisorer optaget i Revisorregistret efter den 1. november 1990 gælder følgende regler: 1) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af årsregnskabet for et selskab, såfremt det på balancetidspunktet ikke overskrider 2 af størrelserne i nr. 3. Er selskabet en del af en koncern, der som helhed på moderselskabets balancetidspunkt overskrider 2 af størrelserne i nr. 3, kan en registreret revisor ikke foretage lovpligtig revision af årsregnskabet for det pågældende selskab. 2) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af et moderselskabs koncernregnskab, såfremt koncernen som helhed på moderselskabets balancetidspunkt ikke overskrider 2 af størrelserne i nr. 3. Det er en betingelse, at revisor kan foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for alle de selskaber, der indgår i koncernen. 3) De i nr. 1 og 2 nævnte størrelser er: a) balancesum 50 mio. kr., b) nettoomsætning 100 mio. kr. og c) gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret 250. 4) Adgangen til at anvende bestemmelserne i nr. 1 og nr. 2 ophører, såfremt det pågældende selskab eller koncernen som helhed i 2 på hinanden følgende regnskabsår har overskredet 2 af de størrelser, der er nævnt i nr. 3.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1990.