§ 1.§-link ↗
Den praktisk-kliniske uddannelse skal finde sted ved ansættelse på sygehusafdelinger, i speciallægepraksis eller på anden institution med lægeligt eller lægevidenskabeligt arbejdsområde.
Stk. 2. Under ansættelsen følger lægen et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsesprogram.
Stk. 3. Efter indstilling fra Specialistnævnet kan Sundhedsstyrelsen stille krav om, at lægen skal dokumentere, at bestemte uddannelsesaktiviteter er gennemgået.
Stk. 4. Uddannelsen skal som hovedregel gennemføres i en bestemt rækkefølge og i øvrigt som anført under det enkelte speciale, jf. bilag 1: Bestemmelser om uddannelse til speciallæge for de enkelte grund- og grenspecialer.
Stk. 5. Ansættelse i undervisningsstilling, jf. stk. 6, pkt. 2, kan først finde sted, efter at lægen har opnået tilladelse til selvstændigt virke som læge.
Stk. 6. I den praktisk-kliniske uddannelse skal som hovedregel indgå følgende dele: 1) En introduktionsuddannelse i specialet af mindst 12 måneders varighed, heraf mindst 6 måneder på een afdeling, og i øvrigt som fastsat for de enkelte specialer. 2) Ansættelse ved en eller flere lands- og landsdelsafdelinger eller anden godkendt institution i en særlig opslået undervisningsstilling, hvor lægen gennemgår det kliniske uddannelsesprogram under vejledning af en postgraduat klinisk tutor. Ansættelsen skal være kontinuerlig og af en varighed som fastsat for de enkelte specialer. 3) Ansættelse i mindst 18 måneder som 1. reservelæge eller anden godkendt særlig kvalificeret stilling ved en afdeling eller anden godkendt institution og i øvrigt som fastsat for de enkelte specialer. Ansættelsen skal være kontinuerlig i mindst 12 måneder ved een afdeling, og skal finde sted efter ansættelse i undervisningsstilling. 4) En supplerende ansættelse med henblik på uddannelse i tilgrænsende specialer, såfremt dette er fastsat i bestemmelserne om de enkelte specialer. Denne ansættelse skal som hovedregel finde sted før ansættelse som 1. reservelæge og i øvrigt som fastsat under de enkelte specialer.
Stk. 7. Den uddannelse, der er beskrevet under stk. 6, punkt 1-3 skal finde sted ved ansættelse på mindst 2 afdelinger inden for specialet; mindst 12 måneder af uddannelsen skal ske ved andre afdelinger end den, hvor den øvrige del af uddannelsen har fundet sted.
Stk. 8. I uddannelsen skal desuden indgå et teoretisk uddannelsesprogram, godkendt af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra Specialistnævnet.
Stk. 9. Uddannelsen i et grundspeciale skal være afsluttet senest 8 år efter påbegyndt ansættelse i undervisningsstilling i specialet. En speciallægeuddannelse i et grenspeciale, som ikke er baseret på tidligere anerkendelse i det tilhørende grundspeciale, skal være afsluttet senest 11 år efter påbegyndt ansættelse i undervisningsstilling i specialet. Efter indstilling fra Specialistnævnet kan ovennævnte tidsfrister i særlige tilfælde forlænges. Ansættelse
§ 2.§-link ↗
Ansættelse skal normalt ske som heltidsansættelse efter opslag på afdelinger, speciallægepraksis eller andre institutioner, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt hertil, jf. § 3.
Stk. 2. Ansættelse på deltid eller skiftevis på fuldtid og deltid kan undtagelsesvis godkendes efter forudgående vurdering, såfremt særlige personlige forhold foreligger. Deltidsansættelse skal sædvanligvis udgøre mindst halvdelen af arbejdstiden i fuldtidsansættelse og indebære deltagelse i samtlige typer af lægelige aktiviteter, som ville forekomme ved en fuldtidsansættelse. Uddannelsestiden forlænges forholdsmæssigt, således at den samlede uddannelsestid svarer til den, der kræves i fuldtidsansættelse.
Stk. 3. Ansættelser af mindre end 6 måneders varighed kan ikke medregnes i de i § 1, stk. 6, punkt 2 og 3 anførte dele af uddannelsen. I den øvrige uddannelse godkendes ansættelse af mindst 3 måneders varighed.
Stk. 4. Ved fravær - bortset fra ferie i henhold til ferieloven - svarende til mere end 10 pct. af den fastsatte varighed for en given del af den kliniske uddannelse forlænges uddannelsestiden tilsvarende. For så vidt angår den teoretiske uddannelse godkendes højst 10 pct. fravær af det samlede kursusprogram og højst 10 pct. af hvert af de obligatoriske teoretiske kurser.
Stk. 5. Ansættelse som uddannelsesamanuensis i speciallægepraksis efter gennemført undervisningsstilling kan af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra Specialistnævnet godkendes som en del af uddannelsen.
Stk. 6. Videnskabelig ansættelse kan af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra Specialistnævnet godkendes som del af uddannelsen efter nærmere retningslinjer som angivet under de enkelte specialer i bilag 1.
Stk. 7. Ansættelse i udlandet kan af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra Specialistnævnet helt eller delvist godkendes som del af uddannelsen, såfremt det godtgøres, at den pågældende uddannelse mindst svarer til den tilsvarende danske. Der kan ansøges om forhåndsgodkendelse af ansættelse i udlandet. Klassifikation af uddannelsesstillinger
§ 3.§-link ↗
Efter indstilling fra Specialistnævnet og under hensyntagen til behovet for uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen de stillinger ved sygehusafdelinger, i speciallægepraksis og ved andre institutioner, hvor ansættelse kan indgå i uddannelsen til speciallæge. Sundhedsstyrelsen bestemmer ligeledes, hvorledes stillingen klassificeres i uddannelsesforløbet.
Stk. 2. Kriterier for klassifikation af uddannelsesstillinger m.m. fastsættes af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra Specialistnævnet. Klassifikationen sker på grundlag af specialernes målbeskrivelser og det foreliggende uddannelsesprogram for den pågældende stilling samt oplysninger om bl.a. afdelingens funktionsområde, størrelse og arbejdstilrettelæggelse.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen udsender en klassifikationsliste over godkendte uddannelsesstillinger. Klassifikationslisten revideres een gang årligt. Den klassifikation, der var gældende på ansættelsestidspunktet, har normalt gyldighed for hele ansættelsesperioden. Dispensation
§ 4.§-link ↗
Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra uddannelsesbestemmelserne.
Stk. 2. Dispensation kan kun gives efter indstilling fra Specialistnævnet. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1991.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 496 af 30. juni 1987 om uddannelse af speciallæger ophæves.
Stk. 3. Læger, der før den 1. januar 1983 har påbegyndt kursusstilling eller tilsvarende uddannelse, kan i ganske særlige tilfælde efter Sundhedsstyrelsens godkendelse anvende Sundhedsstyrelsens bestemmelser af 27. februar 1974, såfremt ansøgning indsendes før 1. januar 1993.
Stk. 4. Læger, der før 1. august 1987 har påbegyndt ansættelse i undervisningsstilling, kan gennemføre uddannelsen i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1982 om uddannelse af speciallæger.
Stk. 5. Læger, der efter 1. august 1987 og før 1. januar 1991 har påbegyndt ansættelse i undervisningsstilling, kan gennemføre uddannelsen i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 496 af 30. juni 1987 om uddannelse af speciallæger.
Stk. 6. Læger, der før 1. januar 1991, har påbegyndt ansættelse i en efter de hidtidige regler uddannelseskvalificerende stilling, hvor ansættelsesperioden udløber efter 1. januar 1991, kan få ansættelse i stillingen til ansættelsesperiodens udløb godkendt efter den klassifikation, som var gældende for stillingen i 1990.