Bekendtgørelse nr. 595 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter i De Europæiske Fællesskaber

Bekendtgørelse om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter i De Europæiske Fællesskaber

Dokumentdato: 14. aug. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ordregivende myndigheder skal overholde bestemmelserne i: 1) Direktiv nr. 71/304/EØF af 26. juli 1971 om ophævelse af begrænsninger i den frie udveksling af tjenesteydelser inden for området offentlige bygge- og anlægskontrakter og ved tildeling af offentlige bygge- og anlægskontrakter gennem agenturer og filialer, og 2) Direktiv nr. 71/305/EØF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter som ændret ved direktiv nr. 89/440/EØF.

Stk. 2. Direktiverne er medtaget som bilag til bekendtgørelsen.

§ 2.§-link ↗

Ordregivende myndigheder skal sørge for, at bestemmelserne i det i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte direktiv overholdes, når de yder direkte tilskud på mere end 50 pct. til en bygge- og anlægskontrakt, som indgås af andre end dem selv, og som omfattes af direktivets art. 1 a.

Stk. 2. Medmindre kontraktgenstanden berettiger dertil, er tekniske specifikationer som nævnt i direktivets art. 10, nr. 6, ikke tilladt.

Stk. 3. Ved udbud efter forhandling som angivet i direktivets art. 22, nr. 3, af arbejder, der omfattes af lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation mv., skal udbud ske som bunden licitation efter denne lov.

Stk. 4. Ved begrænset udbud og ved udbud efter forhandling skal de ordregivende myndigheder rette henvendelse til virksomheder i andre medlemsstater som angivet i direktivets art. 22, nr. 4.

§ 3.§-link ↗

Med bøde eller hæfte straffes den, der 1) overtræder bestemmelserne i art. 3 i det i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte direktiv, eller 2) som ordregivende myndighed overtræder bestemmelserne i art. 1 a, nr. 1, art. 4 a, nr. 4, art. 5, art. 5 a, art. 10, art. 12, nr.1-7 og 11, art. 13, art. 14, art. 15, art. 15 a, art. 15 b, art. 20 a, art. 22, art. 23 og art. 29, nr. 1, 2 og 5, i det i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte direktiv.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der efter § 3 i lov nr. 366 af 8. juni 1990 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og offentlige indkøb mv. pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. august 1990 og har virkning for arbejder, der udbydes efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Boligministeriets cirkulære af 4. oktober 1974 om EF-rådets direktiver vedrørende liberalisering og samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter ophæves.