Bekendtgørelse nr. 550 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger

Bekendtgørelse om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger

Dokumentdato: 25. jul. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Vederlaget til stævningsmænd for foretagelse af de i retsplejeloven nævnte forkyndelser er 15,60 kr. for hver person, for hvem den pågældende meddelelse ønskes forkyndt. Vederlaget udbetales også, hvis stævningsmanden må slutte forkyndelsesforretningen som forgæves. Er den pågældende flyttet, og forsøger stævningsmanden forkyndelse på den ny adresse, betales nyt vederlag efter reglerne i 1. og 2. pkt.

Stk. 2. Der ydes stævningsmænd kørselsgodtgørelse efter reglerne i den aftale, der er knyttet til cirkulæreskrivelsen om godtgørelse til tjenestemænd for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser. Godtgørelsen ydes efter laveste takst.

Stk. 3. Skal stævningsmanden for at nå sit bestemmelsessted benytte båd, afholdes udgifterne herved i sager, der behandles af retten, af statskassen. I andre sager påhviler det den, der begærer forkyndelse foretaget, at fremskaffe bådbefordring frem og tilbage.

§ 2.§-link ↗

Vederlaget til vidner i fogedforretninger er for hvert vidne 2 kr. pr. sag.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1990.

Stk. 2. For forkyndelser, hvor vederlaget afholdes af statskassen, finder bekendtgørelsen anvendes fra den 1. juni 1990.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 825 af 4. december 1987 ophæves.