Bekendtgørelse nr. 456 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om fritagelse for afgiftspligt efter momsloven for velgørende arrangementer

Bekendtgørelse om fritagelse for afgiftspligt efter momsloven for velgørende arrangementer

Dokumentdato: 19. jun. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Arrangementer (basarer, koncerter, loppemarkeder m. fl.), hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, kan efter anmodning fritages for afgiftspligten.

Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1, kan gives til følgende arrangementer: 1) Et månedligt arrangement af op til 3 dages varighed. 2) Et årligt arrangement af op til 14 dages varighed, eller 2 arrangementer af op til 8 dages varighed. 3) Ensartede, sammenhængende arrangementer, der afholdes een gang årligt over enkelte dage, i flere på hinanden følgende uger eller måneder, med en samlet varighed på ikke over 14 dage.

Stk. 3. Afsætningen af varer og ydelser skal ske for arrangørens regning og risiko, og arrangøren må ikke i øvrigt drive virksomhed med afsætning af tilsvarende varer og ydelser.

§ 2.§-link ↗

Indsamling og salg af brugte ting af ringe værdi, f. eks. flasker, papir og metal, der foretages af velgørende foreninger m. fl., kan efter anmodning fritages for afgiftspligten.

Stk. 2. Det er en betingelse for fritagelsen efter stk. 1, at foreningerne ikke i øvrigt udøver registreringspligtig virksomhed, samt at afsætningen udelukkende sker til registrerede virksomheder.

§ 3.§-link ↗

Anmodning om fritagelse for afgiftspligten indsendes til told- og skatteregionen.

Stk. 2. Virksomheder, der fritages for at svare moms, skal ikke registreres hos told- og skatteregionen. Sådanne virksomheder må ikke på fakturaer, afregningsbilag m.v. anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms.

Stk. 3. Der kan ikke gives fritagelse for moms af indkøb i forbindelse med afholdelse af de i §§ 1 og 2 omhandlede arrangementer.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1990. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 306 af 26. maj 1978.