§ 1.§-link ↗
Undervisnings- og Forskningsministeriet har den 26. april 1990 godkendt frikommuneregulativ nr. 5B for Kjellerup Kommune om valgperiodens længde og valg af stedfortrædere ved de enkelte skoler.
§ 2.§-link ↗
Frikommuneregulativet indebærer, at folkeskolelovens § 36c, stk. 6, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 20. juni 1989 og § 2, 23 og 27, i Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 720 af 16. november 1989 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen, kan fraviges i Kjellerup Kommune i det omfang, der følger af regulativets tekst.
§ 3.§-link ↗
Frikommuneregulativet træder i kraft 1. april 1990 og bortfalder pr. 31. december 1993.
Stk. 2. Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens dagsordener m.v., jf. lov om kommunernes styrelse, § 8, stk. 4.