Bekendtgørelse nr. 239 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om regulering m.v. af tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48

Bekendtgørelse om regulering m.v. af tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48

Dokumentdato: 10. apr. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Personer, der modtager tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48, stk. 1, har ret til at få reguleret tilskuddet een gang årligt, således at tilskuddet følger den almindelige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Reguleringen sker pr. 1. april hvert år. I 1990 sker reguleringen dog pr. 1. maj, men med virkning fra den 2. april. Socialministeriet meddeler hver år forud for reguleringstidspunktet den procentsats, hvormed reguleringen finder sted. Procentsatsen beregnes på grundlag af et skøn over den forventede udvikling i lønninger på det almindelige arbejdsmarked. Procentsatsen afrundes til nærmeste hele tal. Tillæg til ferieformål

§ 2.§-link ↗

Til personer, der ophører med at modtage tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, udbetales et tillæg på 12,5 pct. af det tilskud, der er udbetalt til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Tillægget kan maksimalt beregnes på grundlag af tilskud udbetalt inden for de foregående 12 måneder. Et udbetalt tillæg efter § 3 indgår ikke i beregningsgrundlaget.

§ 3.§-link ↗

Til personer, der pr. 1. maj modtager tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, udbetales et tillæg på 1 pct. af det beløb, som i de foregående 12 måneder er udbetalt til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Afviklingsperiode

§ 4.§-link ↗

Tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage tilskuddet er bortfaldet.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, når modtageren har truffet aftale med kommunalbestyrelsen om, at tilskuddet ydes i en på forhånd fastsat periode eller når afviklingsperioden efter modtagerens ønske fastsættes til en kortere periode.

Stk. 3. Opnår modtageren i afviklingsperioden en arbejdsindtægt, ophører udbetalingen af tilskud, i det omfang indtægten modsvarer det ydede tilskud. Ikrafttræden

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen har virkning fra den 2. april 1990.