Bekendtgørelse nr. 223 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om forbud mod indførsel af visse sælungeskind m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod indførsel af visse sælungeskind m.v.

Dokumentdato: 28. mar. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

De i bilag 1 nævnte varer af visse sælunger (grønlandssæl og klapmyds) må ikke indføres i erhvervsmæssigt øjemed.

Stk. 2. Varer, der er opført på bilaget, og som er indført efter 1. oktober 1983, må ikke sælges, købes eller på anden måde gøres til genstand for erhvervsmæssig udnyttelse.

§ 2.§-link ↗

Bestemmelsen i § 1 omfatter ikke varer, som stammer fra inuitbefolkningernes traditionelle sælfangst. Bestemmelsen omfatter således ikke sådanne varer fra Grønland.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen udsteder eventuelt fornødne erklæringer om oprindelse og lignede samt kan i særlige tilfælde, hvor forbuddet i § 1 har åbenbart urimelige virkninger, gøre undtagelse fra § 1. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 3.§-link ↗

Kontrollen med overholdelse af bestemmelsen i § 1. jfr. § 2, føres af toldvæsenet ved varens indførsel, f.eks. ved fortoldning eller oplæggelse hos private virksomheder i Københavns frihavn.

§ 4.§-link ↗

Overtrædelse af § 1 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til anden lovgivning.

Stk. 2. For overtrædelse, der er begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 1990.