Bekendtgørelse nr. 152 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om kaninskuer og udstillinger af kaniner

Bekendtgørelse om kaninskuer og udstillinger af kaniner

Dokumentdato: 5. mar. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Som følge af udbrud af sygdommen VHD (viral haemorrhagic disease) hos kaniner i Storstrøms amt og Sønderjyllands amt forbydes afholdelse af markeder, udstillinger og skuer for kaniner samt andre samlinger af sammenbragte kaniner i Sønderjyllands amt og i områderne øst for Storebælt, undtagen Bornholm.

§ 2.§-link ↗

Det er ikke tilladt at føre kaniner fra Sønderjyllands amt og fra områderne øst for Storebælt, undtagen Bornholm, til markeder, udstillinger, dyreskuer og andre samlinger af dyr i andre egne af landet.

§ 3.§-link ↗

Såfremt der blandt kaniner indtræffer udbredt sygelighed med høj og pludselig dødelighed, skal der tilkaldes en dyrlæge.

Stk. 2. En dyrlæge, som tilkaldes til et tilfælde som nævnt i stk. 1, eller som iøvrigt i forbindelse med sit veterinære arbejde får mistanke om, at kaniner kan lide af eller være døde som følge af VHD skal indberette forholdet til kredsdyrlægen og indsende undersøgelsesmateriale (syge og aflivede eller selvdøde kaniner) til Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, 4771 Kalvehave.

§ 4.§-link ↗

Overtrædelse af §§ 1-3 i denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. marts 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 49 af 29. januar 1990 om kaninskuer og udstillinger af kaniner.