Bekendtgørelse nr. 7 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om støtte til privat oplagring af fløde

Bekendtgørelse om støtte til privat oplagring af fløde

Dokumentdato: 3. jan. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse vedrører støtte til privat oplagring af fløde i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordning for mælk og mejeriprodukter.

§ 2.§-link ↗

EF-direktoratet udsender vejledning om de gældende regler for støtte til privat oplagring af fløde.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet foretager kontrol med overholdelse af ordningens bestemmelser.

§ 3.§-link ↗

EF-direktoratet varetager administrationen vedrørende støtte til privat oplagring af fløde.

Stk. 2. Anmodning om oprettelse af oplagringskontrakt indsendes til EF-direktoratet på blanket, der på begæring tilsendes af dette.

§ 4.§-link ↗

Ydelse af støtte til privat oplagring af fløde er bl.a. betinget af, at fløden med hensyn til behandling, emballering og transport opfylder de til enhver tid fastsatte bestemmelser herom.

Stk. 2. Oplagreren skal snarest muligt efter fremsættelse af anmodning om oprettelse af kontrakt fremsende analyseattester til dokumentation af flødens fedtindhold.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1990.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 774 af 7. december 1987 om støtte til privat oplagring af fløde ophæves.