Bekendtgørelse nr. 915 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om fredningsbælterne i Roskilde Fjord

Bekendtgørelse om fredningsbælterne i Roskilde Fjord

Dokumentdato: 22. dec. 1989Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 30. okt. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

I Roskilde Fjord fastsættes ved følgende vandløbs udløb ved almindeligt dagligt højvande, og gældende hele året, et fredningsbælte på 500 meter: 1) Havelse Å 2) Kornerup Å (Langvad Å-systemet) 3) Lejes Rende (Helligrenden) 4) Græse Å 5) Hove Å 6) Maglemose Å

Stk. 2. Inden for de i stk. 1 nævnte fredningsbælter må fiskeri ikke finde sted. Undtaget er dog i august, september, oktober og november måned, fiskeri med ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af blankål, og hvis munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til fiskerikontrollen.

§ 2.§-link ↗

Ud over de i § 1, stk. 1 nævnte fredningsbælter, findes for de øvrige bække og vandløb i Roskilde Fjord ikke fredningsbælter i henhold til lov om saltvandsfiskeri.

Stk. 2. Der etableres ingen fredet gennemgangsstrækning til fredningsbælterne efter § 1.

Stk. 3. Ved de i § 1, stk. 1, nævnte vandløb og ved øvrige bække og vandløb i Roskilde Fjord må fangstredskaber ikke anbringes på en sådan måde, at der spærres for fiskens opgang og nedgang.

Stk. 4. Som bilag til bekendtgørelsen er trykt en kortskitse, der viser fredningsbælterne.

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelses §§ 1 og 2 straffes med bøde.

§ 4.§-link ↗

Denne bekendtgørelse har virkning fra den 1. januar 1990.