§ 1.§-link ↗
Ved indgivelse af ansøgning om skilsmisse ved bevilling betales et gebyr på 500 kr. til statsamtet.
Stk. 2. Der betales dog ikke gebyr, hvis ansøgeren inden for de sidste 3 måneder har indgivet en ansøgning om skilsmisse, som der er betalt gebyr for.
§ 2.§-link ↗
For udfærdigelse af navnebevis betales et gebyr på 3.000 kr. til statsamtet. Gebyret betales samtidig med indgivelsen af ansøgning om navnebevis.
Stk. 2. Omfatter en ansøgning flere personer, skal der betales gebyr for hver ansøger.
Stk. 3. Der skal dog kun betales eet gebyr, hvis ansøgningen omfatter 1) ægtefæller, 2) mindreårige søskende eller 3) forældre og mindreårige børn.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 om mindreårige søskende og børn finder tilsvarende anvendelse på mindreårige sted- eller plejebørn.
Stk. 5. Udfærdiges navnebevis ikke, tilbagebetales gebyret.
§ 3.§-link ↗
Påklages et afslag på en ansøgning om navnebevis indbetales på ny gebyr til statsamtet. § 2, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1990 og finder anvendelse på ansøgninger indgivet fra denne dato.