§ 1.§-link ↗
For hvert af årene 1990, 1991 og 1992 tildeles hver arbejdsformidlingsregion et antal uddannelsesuger som maksimum for godkendelse af anmodninger om uddannelse med uddannelsesydelse før 1. arbejdstilbud.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastlægger for hvert år det samlede antal deltageruddannelsesuger, der er til fordeling. Dette sker ud fra en samlet årlig ramme på 50 mill. kr. (FL 88-prisniveau) og en deltagerugepris baseret på uddannelsesinstitutionernes gennemsnitlige deltagerugepris.
Stk. 3. Fordelingen på AF-regioner sker på grundlag af deres andel af ledige, der er berettiget til uddannelse med uddannelsesydelse før 1. arbejdstilbud, jf. § 61, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdstilbud m.v.
Stk. 4. Arbejdsformidlingen (AF) godkender anmodninger om uddannelse med uddannelsesydelse.
Stk. 5. AF-regionschefen kan efter forhandling med Arbejdsmarkedsnævnet og efter indstilling fra det regionale UTB-udvalg fastsætte nærmere retningslinier for fordeling af de uddannelsesuger, der er tildelt regionerne.
§ 2.§-link ↗
Den ledige, der i stedet for et uddannelsestilbud ønsker uddannelsesydelse til en uddannelse før 1. arbejdstilbud, kan anmode AF herom fra tidspunktet for 9 måneders samtalen, jf. § 5 i bekendtgørelse om arbejdstilbud m.v.
Stk. 2. Den ledige skal anmode AF om ret til at få uddannelsesydelse senest en måned efter det tidspunkt, hvor den ledige har haft 12 måneders samlet ledighed med dagpengeret inden for de seneste 15 måneder.
§ 3.§-link ↗
AF kan fravige kravet om, at uddannelsen skal påbegyndes senest 3 måneder efter, at retten til uddannelsesydelse er opnået, jf. § 61, stk. 4, i bekendtgørelse om arbejdstilbud m.v., hvis uddannelsens påbegyndelsestidspunkt nødvendiggør det.
§ 4.§-link ↗
AF's afgørelser efter § 1, stk. 4, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsnævnet af den, som afgørelsen vedrører. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1990.