§ 1.§-link ↗
Undervisningsministeriet har den 17. oktober 1989 godkendt frikommuneregulativ nr. 4 for Holbæk Kommune om kombinationsbeskæftigelse, jf. § 15 i lov om frikommuner.
§ 2.§-link ↗
Frikommuneregulativet indebærer, at Undervisningsministeriets kompetance til at indgå aftaler om etablering af konkrete kombinationsbeskæftigelser for lærere i folkeskolen til de i regulativet nævnte områder overgår til Holbæk Kommune.
§ 3.§-link ↗
Frikommuneregulativet træder i kraft den 1. november 1989. Regulativet gælder til udgangen af 1993.
Stk. 2. Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsorden, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.