Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 14 for Esbjerg Kommune I henhold til § 5, stk. 2, i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 15. juni 1988, som ændret ved lov nr. 141 af 8. marts 1989 og lov nr. 323 af 24. maj 1989 meddeles: § 1. Kulturministeriet har den 18. juli 1989 godkendt frikommuneregulativ nr. 14 for Esbjerg Kommune om forenkling af fritidsundervisningen for voksne, jf. § 46, stk. 1, og § 46 a i lov om frikommuner. § 2. Frikommuneregulativet indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Esbjerg Kommune: 1) Lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 24. april 1987: §§ 37-48, §§ 52-54, §§ 58-60 og § 61, stk. 1. 2) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 456 af 23. september 1983 om fritidsundervisning for voksne: § 6, 1. pkt., § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, § 16, stk. 1 og 2, § 21, stk. 2, § 24, stk. 1, for så vidt angår betingelsen om, at foredragene er gennemført i overensstemmelse med planen, § 24, stk. 2, § 26, stk. 1, § 30, 1. pkt., og § 34, stk. 1, for så vidt angår betingelsen om, at undervisningen er gennemført i overensstemmelse med planen. 3) Lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986, § 39. § 3. Frikommuneregulativet har virkning fra den 1. august 1989 og bortfalder den 31. juli 1993. Stk. 2. Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. § 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., den 18. juli 1989 P.m.v. e.b. SVEND O. BRUUN