Bekendtgørelse nr. 483 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om støtte til elever på kostafdelinger ved friskoler, private grundskoler og private gymnasieskoler (Opholdsstøtte)

Bekendtgørelse om støtte til elever på kostafdelinger ved friskoler, private grundskoler og private gymnasieskoler (Opholdsstøtte)

Dokumentdato: 30. jun. 1989Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Direktoratet for Folkeoplysning og Frie Grundskoler m.v. (direktoratet) giver efter ansøgning støtte til nedbringelse af elevbetalingen for ophold på kostafdelinger ved friskoler, private grundskoler og private gymnasieskoler (opholdsstøtte).

Stk. 2. Opholdsstøtten gives til elever på 8. - 10. klassetrin (8. - 9. grundskoleklasse, 10. klasse og 1. gymnasieklasse), hvis de ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse. Elever, der fylder 18 år i løbet af et skoleår, får opholdsstøtte i hele skoleåret.

§ 2.§-link ↗

Det er en betingelse for opholdsstøtte til en kostafdelings elever, at elevbetalingen er godkendt af direktoratet. Ansøgning om godkendelse af elevbetalingen sendes sammen med skemaerne om opholdsstøtte, jf. § 10, til Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v.

Stk. 2. Godkendelse af elevbetalingen er ikke nødvendig, hvis kostafdelingen sammen med skolen udgør en selvejende institution, hvis vedtægter om institutionens styrelse og økonomiske forhold er godkendt af direktoratet. Beregning af opholdsstøtte

§ 3.§-link ↗

Opholdsstøtten til den enkelte elev gives med 0-70 procent af en fastsat årlig elevbetaling for ophold på en kostafdeling (opholdsstøtterammen).

Stk. 2. Opholdsstøtterammen fastsættes således, at den svarer til 40 gange den fastsatte ugentlige elevbetaling (elevstøtterammen) for fuldt ophold uden undervisning ved efterskoler, jf. kapitel 4 i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

Stk. 3. Beløbet for opholdsstøtterammen fremgår af bilaget.

§ 4.§-link ↗

Opholdsstøtten til den enkelte elev beregnes ud fra forældrenes indkomstgrundlag, jf. § 5, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori skoleåret begynder.

Stk. 2. Hvis forældrene er gift med hinanden eller har fælles folkeregisteradresse uden at være gift med hinanden, beregnes støtten ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag.

Stk. 3. Hvis forældrene er skilt, separeret eller ikke gift med hinanden uden at have fælles folkeregisteradresse, beregnes støtten ud fra indkomstgrundlaget hos den af forældrene, 1) der har forældremyndigheden, eller 2) på hvis adresse, eleven er tilmeldt folkeregisteret, hvis forældrene har forældremyndigheden i fællesskab.

Stk. 4. Forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. stk. 2, eller den ene af forældrenes indkomstgrundlag, jf. stk. 3, nedsættes med et beløb, der fremgår af bilaget, for hver af elevens søskende, der er under 18 år ved skoleårets begyndelse.

Stk. 5. I bilaget er angivet de procentsatser af elevstøtterammen og de årlige støttebeløb, der svarer til indkomstgrundlaget.

§ 5.§-link ↗

Indkomstgrundlaget, jf. § 4, stk. 1, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnt bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb: 1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer, 2) indestående i kontoførende investeringsforeninger, 3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og 4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomståret udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af: 1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat, 2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter, 3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og 4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

§ 6.§-link ↗

Direktoratet kan ved skoleårets begyndelse eller senere efter ansøgning fastsætte et andet beregningsgrundlag end indkomstgrundlaget, hvis det dokumenteres, at indkomsten på grund af længerevarende arbejdsløshed, langvarig sygdom, konkurs, betalingsstandsning, overgang til pension eller efterløn eller andre særlige forhold er faldet væsentligt i forhold til den indkomst, som indgår i indkomstgrundlaget. Dette beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen. Formueændringer giver ikke anledning til ændringer i grundlaget for opholdsstøttens beregning.

§ 7.§-link ↗

Kan skattevæsenet ikke give oplysninger om indkomstgrundlaget, må ansøgningen vedlægges en udførlig redegørelse og dokumentation for bruttoindtægten hos den eller de personer, hvis økonomiske forhold har betydning for støttens beregning. Direktoratet fastsætter på grundlag heraf et støtteberegningsgrundlag.

§ 8.§-link ↗

Til elever, hvis ophold på en kostafdeling ikke strækker sig over hele skoleåret, nedsættes støtten forholdsmæssigt. Ansøgning om og udbetaling af opholdsstøtte

§ 9.§-link ↗

Til brug ved indhentning af oplysninger om indkomstgrundlaget til beregning af opholdsstøtten oplyses forældrenes navne, adresser og cpr.nr. på ansøgningsskemaet.

Stk. 2. Skolen indhenter oplysninger om indkomstgrundlaget, jr. § 5, for forældrene i Statsskattedirektoratet.

Stk. 3. I forbindelse med meddelelsen om opholdsstøtten underretter skolen om, på hvilket grundlag opholdsstøtten er beregnet.

§ 10.§-link ↗

Skolens leder sender inden 15. september ansøgningsskemaerne for et skoleår samlet til Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. Ansøgning om opholdsstøtte på særligt beregningsgrundlag, jf. § 6 og § 7, indsendes med dokumentation.

Stk. 2. Skolens leder sender samtidig med ansøgningsskemaerne et samleskema med angivelse af opholdsstøttens størrelse for de enkelte elever.

§ 11.§-link ↗

Ansøgning om ændring i løbet af kurset af grundlaget for beregning af opholdsstøtten, jf. § 6, indsendes af skolens leder med dokumentation for indtægtsnedgangen.

Stk. 2. Ansøgningsskema for en elev, der tager ophold på en kostafdeling i løbet af skoleåret, indsendes snarest.

§ 12.§-link ↗

Direktoratet udarbejder skemamateriale.

Stk. 2. Direktoratet kan på skemaerne kræve de oplysninger, der er nødvendige for opholdsstøtteberegningen og administrationen i øvrigt.

§ 13.§-link ↗

Direktoratet udbetaler opholdsstøtten i en eller flere rater til skolerne, som nedsætter elevernes egenbetaling med støttebeløbet. Ikrafttræden

§ 14.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft 15. juli 1989 og har virkning fra 1. august 1989.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 290 af 30. maj 1988 om støtte til elever på kostafdelinger ved friskoler, private grundskoler og private gymnasieskoler ophæves.