Bekendtgørelse nr. 427 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om rusefiskeri i Karup Å vandsystemet

Bekendtgørelse om rusefiskeri i Karup Å vandsystemet

Dokumentdato: 19. jun. 1989Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 30. okt. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Som led i bestræbelserne for at beskytte den stærkt truede odderbestand erklæres Karup Å vandsystemet for forsøgsvand.

§ 2.§-link ↗

Ruser der er udsat i forsøgsvandet skal opfylde en af følgende betingelser: 1) I forreste bøjle skal der være anbragt et spærrenet med en maskevidde på højst 100 mm, eller 2) der skal være monteret stoprist i første kalv med en stålramme, stor 170x170 mm, med et stålkryds, således at sidelængden i det enkelte hul i krydset ikke overstiger 85 mm.

Stk. 2. Maskemålet - der er et maksimum - anses for iagttaget, når et fladt måleredskab af en tykkelse af 2 mm og med en bredde svarende til de påbudte maskemål, eller et lavere, lige kan gå igennem den diagonalt strakte maske, når nettet er vådt.

§ 3.§-link ↗

Uanset bestemmelserne i § 2 kan Fiskeriministeriet dog tillade anvendt ruser uden nævnte anordninger i videnskabeligt øjemed eller til bestandforvaltning.

§ 4.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i § 2 straffes med bøde.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1989 og er gældende til den 31. december 1991.