Bekendtgørelse nr. 238 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om fratrædelsesgodtgørelse m.v.

Bekendtgørelse om fratrædelsesgodtgørelse m.v.

Dokumentdato: 14. apr. 1989Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

En tjenestemand under 60 år, som fratræder med ret til opsat pension, og som overgår til anden ansættelse med tilknyttet pensionsordning, kan vælge at få en fratrædelsesgodtgørelse overført til den nye pensionsordning efter reglerne i §§ 2-9.

Stk. 2. Pensionsbidrag, der er udbetalt i medfør af lov om tjenestemandspension for ansættelsestid forud for 1. juli 1969, skal ved genansættelse som tjenestemand indbetales til den myndighed, der til sin tid skal udbetale pensionen, efter reglerne i lønnings- og pensionsloven af 1958, § 50, stk. 3. Pensionsordningens indhold

§ 2.§-link ↗

Fratrædelsesgodtgørelsen kan overføres til en pensionsordning, der sikrer ret til løbende livsvarig ydelse af alderspension og invalidepension og ved død løbende livsvarig pension til efterlevende ægtefælle samt løbende pension til efterlevende børn længst til deres 24. år. En pensionsordning med en mindre sumudbetaling ved pensionsbegivenhedens indtræden svarende til den, der gælder for tværgående pensionskasser, vil kunne godkendes.

§ 3.§-link ↗

Fratrædelsesgodtgørelsen indgår i den nye pensionsordning. Ved eventuel senere udtræden af denne pensionsordning, kan den del af tilbagekøbsværdien/udtrædelsesgodtgørelsen, der hidrører fra den indbetalte fratrædelsesgodtgørelse, ikke tilbagekøbes eller overføres til anden pensionsordning uden Finansministeriets godkendelse.

Stk. 2. Tilbagekøb vil kun blive tilladt i tilfælde, hvor 1) den årlige løbende pension ved omskrivning til fripolice ikke overstiger det beløb, der indgår i livsforsikringsselskabernes tekniske grundlag, for tiden 1.200 kr. eller 2) den forsikrede tager varigt ophold i udlandet.

§ 4.§-link ↗

Hvis den pågældende igen ansættes i en stilling med tjenestemandspensionsrettigheder, der medregnes i den pågældendes pensionsalder i henhold til tjenestemandspensionslovens § 4 eller tilsvarende regler, skal den del (inkl. bonus) af tilbagekøbsværdien/udtrædelsesgodtgørelsen, der hidrører fra den overførte fratrædelsesgodtgørelse indbetales til den myndighed, der til sin tid skal udbetale pensionen.

Stk. 2. I tilfælde, hvor den pågældende i medfør af § 3, stk. 2, har fået udbetalt tilbagekøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse, skal beløbet inkl. statsafgift indbetales til den myndighed, der til sin tid skal udbetale pensionen, med tillæg af renter. Finansministeriet fastsætter forrentningen, og indtil andet bestemmes, beregnes rente en gang om året svarende til diskontoen.

§ 5.§-link ↗

Betingelserne i § 3 og § 4 skal noteres og knyttes til den enkeltes rettigheder i den nye pensionsordning. Beregning af fratrædelsesgodtgørelsen

§ 6.§-link ↗

Fratrædelsesgodtgørelsen beregnes på grundlag af den opsatte pension med de satser, der gælder på beløbsoverførselstidspunktet, og reduceret med samordningsfradrag beregnet efter folkepensionssatsen for enlige.

Stk. 2. Fremgangsmåden ved beregningen fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. Beregningen foretages ved anvendelse af de faktorer til beregning af fratrædelsesgodtgørelse, der er anført i bilag 2 og 3 til denne bekendtgørelse. Tidsfrister for fremsættelse af krav om overførsel af fratrædelsesgodtgørelse

§ 7.§-link ↗

Ved en tjenestemands fratræden beregner den pensionsberegnende myndighed en opsat pension.

Stk. 2. Inden 1 år efter fratræden fra tjenestemandsstillingen kan den pågældende over for den pensionsberegnende myndighed anmode om beregning af en fratrædelsesgodtgørelse. Anmodningen skal vedlægges dokumentation for, at den pågældende er overgået til ansættelse i en stilling, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der opfylder betingelserne i §§ 2-4.

Stk. 3. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, beregner den pensionsberegnende myndighed fratrædelsesgodtgørelsen med henblik på, at den fratrådte tjenestemand kan undersøge den mulige pensionsdækning i den nye pensionsordning.

Stk. 4. Hvis den pågældende ønsker fratrædelsesgodtgørelsen overført, skal dette skriftligt meddeles den pensionsberegnende myndighed senest 3 mdr. efter, at beregningen er modtaget.

Stk. 5. Overførsel kan ikke finde sted efter den pågældendes fyldte 60. år uanset bestemmelserne i stk. 2-4. Finansministeriet kan dog i ganske særlige tilfælde tillade overførsel.

Stk. 6. Proceduren i stk. 2-4 skal følges, uanset om der i den nye pensionsordning er en karenstid for optagelse. Fratrædelsesgodtgørelsen overføres dog ikke til den nye pensionsordning, før den fratrådte tjenestemand er optaget i denne.

§ 8.§-link ↗

En fratrådt tjenestemand kan ikke efter udløbet af de frister, der fremgår af § 7, vælge en fratrædelsesgodtgørelse. Efter udløbet af disse frister består alene ret til opsat pension.

Stk. 2. Når fratrædelsesgodtgørelsen er overført, kan valget ikke omgøres, og godtgørelsen kan ikke tilbagebetales til statskassen for i stedet at få ret til opsat pension. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. april 1989.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for tjenestemænd, der er fratrådt den 1. april 1986 eller senere.

Stk. 3. Tjenestemænd, der er fratrådt i tiden 1. april 1986 til bekendtgørelsens ikrafttræden, skal fra den pensionsberegnende myndighed have oplysning om størrelsen af den opsatte pension og om muligheden for at få overført en fratrædelsesgodtgørelse til en ny pensionsordning efter bestemmelserne i § 7, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Det er en forudsætning for valg af fratrædelsesgodtgørelse, at overgang til ansættelse i en stilling med en pensionsordning, der opfylder betingelserne i §§ 2-4, er sket senest 1 år efter fratræden fra tjenestemandsstillingen.

Stk. 5. Senest 6 måneder efter at have modtaget de oplysninger, der fremgår af stk. 3, skal den pågældende fremsætte anmodning om beregning af fratrædelsesgodtgørelse. Når beregningen er modtaget, gælder reglerne i § 7, stk. 4 og 5.

Stk. 6. For personer, der er omfattet af stk. 3-5, men som er fyldt 60 år efter fratrædelsen, forelægges sagen for Finansministeriet.