Bekendtgørelse nr. 873 · 1988

Gældende

Bekendtgørelse om anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers forordning om foranstaltninger med henblik på forbud mod varemærkeforfalskede varers overgang til fri omsætning

Bekendtgørelse om anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers forordning om foranstaltninger med henblik på forbud mod varemærkeforfalskede varers overgang til fri omsætning

Dokumentdato: 22. dec. 1988Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på varemærkeforfalskede varer, der er omfattet af Rådets forordning nr. 3842/86.

§ 2.§-link ↗

Anmodning i henhold til artikel 3 i rådsforordningen om suspension af frigivelse af varemærkeforfalskede varer indgives til fogedretten i den retskreds, 1) hvor varemodtageren har hjemting, jf. retsplejelovens §§ 235, 236 og 238, eller 2) hvorfra varemodtageren driver erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 2. Er ingen fogedret kompetent efter stk. 1, kan anmodning indgives til retten i den retskreds, 1) hvor varemærkeindehaveren har hjemting, jf. retsplejelovens §§ 235, 236 og 238, eller 2) hvorfra varemærkeindehaveren driver erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. Hvis varemærkeindehaveren efter stk. 2 hverken har hjemting eller driver erhvervsmæssig virksomhed i Danmark, er Københavns Byret værneting for sager, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 3.§-link ↗

Hvis fogedretten imødekommer varemærkeindehaverens anmodning om suspension, fastsætter fogedretten en frist på indtil 3 måneder, inden for hvilken toldvæsenet kan suspendere frigivelsen af varerne. Fogedretten kan forlænge fristen efter anmodning fra varemærkeindehaveren, hvis betingelserne i forordningen fortsat er til stede.

Stk. 2. Varer, hvis frigivelse er suspenderet af toldvæsenet, opbevares hos varemodtageren, medmindre fogedretten træffer anden bestemmelse. Fogedretten kan i så fald kræve, at varemærkeindehaveren stiller sikkerhed for de omkostninger, der er forbundet med opbevaringen, jf. rådsforordningens artikel 3, stk. 3.

§ 4.§-link ↗

Fogedretten underretter straks det toldkammer, i hvis distrikt varemodtageren driver virksomhed, om sin afgørelse om suspension. I de tilfælde, hvor varemodtageren ikke er oplyst, underrettes Direktoratet for Toldvæsenet.

Stk. 2. Fogedrettens afgørelse skal på grundlag af de oplysninger, der er modtaget fra varemærkeindehaveren efter artikel 3, stk. 2, i rådsforordningen, indeholde en nøjagtig beskrivelse af varemærket og af de varer, der er omfattet af afgørelsen, samt så vidt muligt endvidere indeholde 1) oplysning om varemodtagerens navn og adresse, 2) angivelse af varernes position i Brugstariffen, og 3) oplysning om varernes oprindelses- og afsendelsesland samt transportmåde.

Stk. 3. Såfremt varemodtagerens navn og adresse ikke kan oplyses, skal afgørelsen indeholde eventuelt meddelte oplysninger om navn og adresse på virksomheder, der lovligt kan importere varer med det pågældende varemærke.

§ 5.§-link ↗

Det toldkammer, der har fortaget suspension af frigivelse af varemærkeforfalskede varer, giver straks meddelelse herom efter artikel 5, stk. 1, i rådsforordningen.

§ 6.§-link ↗

Varemærkeindehaveren skal inden 10 arbejdsdage efter toldvæsenets suspension af varernes frigivelse anlægge retssag om den krænkelse, der er sket af varemærkerettigheden, jf. rådsforordningens artikel 6, stk. 1.

Stk. 2. Verserer der retssag om den pågældende krænkelse af varemærket ved 1. instans, skal varemærkeindehaveren inden 10 arbejdsdage efter suspensionen anlægge sag efter stk. 1 ved samme ret.

Stk. 3. Varemærkeindehaveren skal inden den i stk. 1 nævnte frist til det toldkammer, der har foretaget suspensionen, fremsende dokumentation for, at der er anlagt sag i henhold til stk. 1 eller 2, jf. rådsforordningens artikel 6, stk. 1.

§ 7.§-link ↗

Retten skal, når endelig afgørelse af sagen om krænkelse af varemærkerettighederne foreligger, give meddelelse herom til den toldmyndighed, der er nævnt i § 4, stk. 1.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1989.