Bekendtgørelse nr. 863 · 1988

Historisk

Bekendtgørelse om elevstøtte til elever på de frie kostskoler

Bekendtgørelse om elevstøtte til elever på de frie kostskoler

Dokumentdato: 16. dec. 1988Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. giver efter ansøgning elevstøtte til elever på: 1) folkehøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 171/2 år, 2) ungdomshøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse a) er fyldt 17 år, men ikke 19 år, eller b)ikke er fyldt 17 år, men har afsluttet 10. klasse, 1. gymnasieklasse eller efg-basisår, 3) landbrugsskoler, hvis de ved kursets begyndelse a) er fyldt 16 år, eller b)ikke er fyldt 16 år, men har afsluttet 9. klassetrin, 4) husholdningsskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 16 år og 5) efterskoler, hvis de ved kursets begyndelse a) er fyldt 14 år, men ikke 18 år, eller b)ikke er fyldt 14 år, men har afsluttet 7. klassetrin.

Stk. 2. Direktoratet kan efter ansøgning give elevstøtte til elever på efterskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 18 år, og opholdet på efterskolen anbefales af en lærer, læge, socialrådgiver eller lignende.

§ 2.§-link ↗

Elevstøtte gives i henhold til lovens § 15, stk. 1, til elever, der deltager i et godkendt kursus af mindst 2 ugers varighed.

Stk. 2. Elevstøtte gives til elever, der i mindst 2 hele uger har fulgt undervisningen på et godkendt længere kursus. Særlige bestemmelser for udlændinge

§ 3.§-link ↗

Direktoratet giver elevstøtte til elever, der ikke er danske statsborgere, når 1) de er statsborgere i en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber, 2) de er lønmodtagere i Danmark eller udøver virksomhed her i landet i henhold til Fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser, og 3) kurset er nødvendigt eller nyttigt for deres lønnede arbejde eller erhverv i Danmark.

§ 4.§-link ↗

Direktoratet giver elevstøtte til elever, der ikke er danske statsborgere, når 1) de er børn af statsborgere i en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber, 2) forældrene enten er eller har været lønmodtagere i Danmark eller udøver eller har udøvet virksomhed her i landet i henhold til Fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser og 3) de er kommet til Danmark i forbindelse med forældrenes virksomhed her i landet og fortsat bor her.

§ 5.§-link ↗

Direktoratet kan give elevstøtte til elever, der ikke er danske statsborgere, men har en særlig tilknytning til Danmark.

Stk. 2. Direktoratet kan give en særlig støtte til elever, der ikke er danske statsborgere og ikke har en særlig tilknytning til Danmark. Den særlige støtte gives kun til elever, der ikke på anden måde kan få støtte til skoleophold i Danmark. Beregning af elevstøtten

§ 6.§-link ↗

Elevstøtten til den enkelte elev beregnes med en procentsats af den godkendte ugentlige elevbetaling (elevstøtterammen) for hver af skoleformerne, jf. lovens § 15 a. Elevstøtterammebeløbene fremgår af bilag 1.

§ 7.§-link ↗

Elevstøtte til en elev, der ikke er fyldt 19 år ved kursets begyndelse, beregnes ud fra 1) forældrenes samlede indkomstgrundlag, hvis forældrene er gift med hinanden eller har fælles folkeregisteradresse uden at være gift med hinanden, eller 2) indkomstgrundlaget hos den af forældrene, eleven er nærmest knyttet til, hvis forældrene er skilt, separeret eller ikke gift med hinanden uden at have fælles folkeregisteradresse. Eleven betragtes som nærmest knyttet til den af forældrene, der har eller senest har haft forældremyndigheden. Har eller har forældrene haft forældremyndigheden i fællesskab, betragtes eleven som nærmest knyttet til den, på hvis adresse eleven er eller senest har været tilmeldt folkeregistret.

Stk. 2. For hver af elevens søskende, der er under 18 år ved kursets begyndelse, og som vedkommende forældre har forældremyndighed over, nedsættes indkomstgrundlaget med et beløb, der fremgår af bilag 2.

§ 8.§-link ↗

Elevstøtte til en elev, der er fyldt 19 år, eller ikke er fyldt 19 år men er gift og ikke separeret, beregnes ud fra elevens eget indkomstgrundlag sammenlagt med en eventuel ægtefælles indkomstgrundlag.

Stk. 2. For hvert af elevens børn, der er under 18 år ved kursets begyndelse, og som eleven har forældremyndighed over, fradrages i indkomstgrundlaget et beløb, der fremgår af bilag 2.

§ 9.§-link ↗

Indkomstgrundlaget bygger på indtægtsforhold i det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori støtteperioden begynder, og fastsættes i henhold til lov nr. 353 af 1. juni 1988 § 5, nr. 3.

§ 10.§-link ↗

Elevstøtte til elever, der fylder 19 år i løbet af kurset, beregnes efter reglerne i § 7 indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, og herefter efter reglerne i § 8.

§ 11.§-link ↗

Direktoratet kan ved kursets begyndelse eller senere efter ansøgning fastsætte et andet beregningsgrundlag end indkomstgrundlaget, hvis det dokumenteres, at bruttoindkomsten på grund af længerevarende arbejdsløshed, langvarig sygdom, konkurs, betalingsstandsning, overgang til pension eller efterløn eller andre særlige forhold er faldet væsentlig i forhold til den bruttoindkomst, som indgår i indkomstgrundlaget. Dette beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen.

§ 12.§-link ↗

Oplysninger om elevens, ægtefællens og forældrenes indkomstgrundlag tilvejebringes gennem skattevæsenet.

Stk. 2. Kan skattevæsenet ikke give oplysninger om indkomstgrundlaget, må ansøgningen vedlægges en udførlig redegørelse og dokumentation for indtægt og formue hos den eller de personer, hvis økonomiske forhold har betydning for støttens beregning. Direktoratet fastsætter på grundlag heraf støtteberegningsgrundlaget.

§ 13.§-link ↗

Elevstøtten gives med indtil 70 pct. af elevstøtterammen på grundlag af det beregnede og eventuelt korrigerede indkomstgrundlag, jf. § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2. De ugentlige støttebeløb fremgår af bilag 2.

§ 14.§-link ↗

Til alle elever gives uanset indkomstgrundlag elevstøtte med 30 pct. af elevstøtterammen (grundstøtte).

Stk. 2. Grundstøtte gives ikke til elever, der 1) har bevaret dagpengeretten i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, 2) under kurser på landbrugsskoler oppebærer løn, hvortil deres arbejdsgiver modtager refusion i henhold til lov om arbejdsgivernes elevrefusion, eller 3) deltager i kurser af 2, 3 eller 4 ugers varighed (korte kurser).

§ 15.§-link ↗

Til undervisningspligtige elever på husholdningsskoler og efterskoler, der deltager i et langt kursus, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen, gives udover støtten i henhold til § 14 og § 15, stk. 1, en særstøtte på 10 pct. af elevstøtterammen.

§ 16.§-link ↗

Til elever, der kun følger en del af et kursus, jf. § 2, stk. 2, beregnes elevstøtten i forhold til det antal hele uger, eleven har deltaget i undervisningen.

§ 17.§-link ↗

Støttebeløb på det i bilag 2 anførte beløb og derunder, udbetales ikke. Ansøgning om og udbetaling af elevstøtte

§ 18.§-link ↗

Ansøgning fra en elev om elevstøtte påføres de i § 12, stk. 1, nævnte oplysninger af de kommunale skattemyndigheder, der sender skemaet til skolen.

§ 19.§-link ↗

Skolens forstander sender alle ansøgningsskemaer for eleverne på et bestemt kursus samlet til Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. Ansøgninger om elevstøtte på andet grundlag end indkomstgrundlaget, jf. § 11 og § 12, stk. 2, indsendes med dokumentation separat til direktoratet.

Stk. 2. Skolens forstander indsender sammen med ansøgningsskemaerne et samleskema med angivelse af elevstøttens størrelse for de enkelte ansøgere.

Stk. 3. Skolens forstander indsender samtidig et skema med oversigt over de i § 14, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte elever.

§ 20.§-link ↗

Ansøgning om ændring i løbet af kurset af grundlaget for beregning af elevstøtte, jf. § 11, indsendes af skolens forstander med dokumentation for indtægtsnedgangen.

§ 21.§-link ↗

Direktoratet kan på skemaer kræve de oplysninger, der er nødvendige for elevstøtteberegningen og administrationen i øvrigt, herunder bestemme tidspunktet for skemaernes indsendelse.

§ 22.§-link ↗

Direktoratet udbetaler i en eller flere rater elevstøtten til skolerne, som nedsætter elevernes egenbetaling med støttebeløbet. Særlige bestemmelser om støtte til ophold på folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske lande

§ 23.§-link ↗

Direktoratet giver elevstøtte til danske elevers deltagelse i kurser af mindst 2 ugers varighed på statsanerkendte folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske lande. Elevstøtten gives på grundlag af elevens indkomstgrundlag, jf. § 13. Der gives ikke grundstøtte, jf. § 14, stk. 1.

Stk. 2. Direktoratet giver en ekstra ugentlig støtte til kurset med et beløb svarende til 40 pct. af elevstøtterammen. Hvis elevstøtten, jf. stk. 1, sammenlagt med den ekstra støtte for den enkelte elev er større end elevstøtterammen, gives der kun ekstra støtte med et beløb svarende til forskellen mellem elevstøtten og elevstøtterammen.

Stk. 3. Til kurser på 5 ugers varighed og derover giver direktoratet et beløb til dækning af de faktiske rejseomkostninger. Beløbet kan ikke overstige udgifterne til og fra vedkommende skole med billigste offentlige transportmiddel.

§ 24.§-link ↗

Ansøgning om støtte sendes til Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., på sædvanligt ansøgningsskema. Ikrafttræden m.v.

§ 25.§-link ↗

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 26.§-link ↗

Bekendtgørelsen har virkning for kurser, der begynder den 1. januar 1989 eller senere.

Stk. 2. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 793 af 11. december 1987 og bekendtgørelse nr. 289 af 25. maj 1988 om støtte til elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, ophæves.